Frem med albuerne
På en amerikansk highway med seks spor er der sjældent en sammenfletning, hvor den skrumper ind til to vejbaner. Men det er lidt den situation, der kan opstå i den næstbedste fodboldrække i denne sæson, hvor flere klubber satser, håber og tror på, at de kan blande sig i topstriden. Og det er vanskeligt at udpege de store forskelle på deres respektive spillermaterialer. Mange er med om buddet, men to klubber kan rykke op.
Og de to klubber, der klarest har meldt ud, at de skal i den bedste række, er AGF og SønderjyskE. Og de må også betegnes som favoritter. Begge klubber røg ned i den forgangne sæson, og selvom de har mistet profiler, så er det stadigvæk to spillertrupper, som ser ud til at kunne matche målsætningerne.
Desuden må man formode, at de fra sæsonstarten af og et par kampe frem kan levere et højere tempo, end de resterende hold kan i og med, at de netop har haft en sæson i den bedste række. Men de bliver hurtigt hevet ned på førstedivisionsniveau igen, og så bliver det spændende at se, hvordan de står. Det skal dog ej glemmes, at AGF og SønderjyskE er de eneste to klubber, der har fuldtidsprofessionelle spillere, og det burde være en fordel, der er til at tage og føle på. I afslutningen af såvel efterårs- som forårssæsonen burde det give et fysisk plus til deres spillere, som hverken skal koncentrere sig om at dele post ud, undervise folkeskoleelever eller hælde tøj over disken i en tøjbutik. De skal kun spille fodbold.
SønderjyskE har dog mistet en yderst værdifuld spiller i Peter Sand, som er skiftet til netop AGF. Det tab kan skade sønderjydernes chancer, mens det kun gavner AGF, der også - indtil videre i hvert fald - stadig har Peter Graulund som et vigtigt aktiv i oprykningsjagten.
Udfordrerne
Forrest i forfølgerfeltet bag de to jyske klubber kommer Køge og Lyngby. Begge sjællandske traditionsklubber med lovende spillere på holdet. I Køge er der en god blanding af nye, talentfulde folk og erfaring, som nok skal sende dem frem i den sjove ende af rækken. Thomas Høy og Mads Olsen bidrager med noget rutine, mens en som den næsten to meter høje Andreas Bak nok skal give modstandernes forsvarsspillere noget at se til.
Desuden har Køge forstærket sig med forsvarsspilleren Joachim Bjerg, der havde en god sidste sæson for Lolland-Falster Alliancen, det tidligere FCK-talent Mads Westh, det tidligere Brøndby-ditto Martin Arlofeldt og Olcay Senoglu, der har vist stor skarphed foran mål i træningskampene. Køge sluttede sidste sæson som nummer fire i tabellen, og derfor har spillerne også værdifuld erfaring fra sidste sæsons topstrid.
Det har de også i Lyngby, som efter en drabelig sæsonafslutning endte på den irriterende tredjeplads. Den skal forbedres, men de er blevet hårdt ramt af tabet af Morten Nordstrand, der omtrent sørgede for et mål i hver kamp. Den arv skal Anders Jochumsen løfte, og selvom han endnu ikke har vist sine målscorerevner i den bedste række, så har han tidligere givet prøver på Nordstrand'ske scoringsfrekvenser i Viasat Sport Divisionen.
Rutinerede folk som Morten Petersen og Nichlas Hindsberg skal være med til at tage ansvar for de blå-blusede, som også har flere unge spillere på vej frem. Blandt andet må man forvente, at den lynhurtige Tobias Mikkelsen har fået endnu mere hår på brystet til den kommende sæson, og han kan gå hen og blive en afgørende faktor i Lyngbys fight for en topplacering.
Efter de fire forreste klubber kommer en række spørgsmålstegn. Hvad kan de nede i Herfølge, hvor de har rustet op med en deling ubekendte? Hvor står HIK, og hvad med Kolding, der også sidste år drillede topholdene? Og så må vi hellere få de gamle arbejderdrenge fra Frem med også. Er de ved at få bygget noget op, som kan nærme sig et tophold, svarene kommer snart. For allerede efter et par runder eller tre er antallet af potentielle oprykningskandidater formentlig snævret ind. Og måske er der endda kommet et par andre overraskelser til.