Video : Tipsbladet
Generelle

- Forventer folk, vi slår Danmark 3-0?

Harry Maguire ryster på hovedet over forventningerne til det engelske landshold.

Der var som vanligt store forventninger til det engelske landshold i sommerens EM-slutrunde. 

Og traditionen tro var der stor postyr i den engelske offentlighed, når 'The Three Lions' ikke leverede varen. 

Spørger man Harry Maguire, der ikke var med holdkammeraterne i Tyskland, er der urealistiske forventninger til det engelske landshold. 

- Ja, præstationerne var måske ikke fantastiske, men det er turneringsfodbold. Jeg ved bare ikke, hvad medierne eller fansene forventede af dette hold. Var det at gå hen og slå Serbien 4-0 i den første kamp og så slå Danmark med 3-0? Troede de, at det bare skulle være en 'walk in the park', fortæller Maguire til BBC. 

Harry Maguire missede europamesterskaberne på grund af en længerevarende skade. 

Han har ellers været fast mand på holdkortet under Gareth Southgates periode som træner. 

Den store midterstopper har 63 kampe for Englands landshold på cv'et.