Flittie-Lise
Ole Gunnar, Jan-Derek, Ole Martin, Daniel Fredheim, Morten Gamst, John Arne, Kristian Flittie…
Hvad er det med nordmænd og tre navne? Og er Flittie et fornavn eller et mellemnavn? Sig os lige, hvor mange dårlige vitser manden egentlig har hørt om det dér Flittie, der er en gave til kommentatorer. Og hvis det stammer fra moren, hvor sur er han så helt præcis på hende?
Der kommer svar på alt når tid er. Lige nu står det insisterende ned i stænger over Esbjerg fB' bedagede men stærkt stemningsfyldte klubhus på Gl. Vardevej 88. Træerne mod sydvest skygger for kikket til kranerne nede i industrihavnen. På væggene hænger en Ole Kjær med blondt Mabel-garn anno midt-halvfjerdserne og minder om en traditionsklub så ægte som de kommer i det her land. Pokalerne glimter mens et par af de unge i baggyjeans cirkler rundt om to gigantiske smørstænger med henholdsvis hvid og brun glasur, Derveld fyldte nemlig 30 i søndags og stortalentet Thiago Borges har netop passeret de magiske 18.
- Men spis nu noget pasta og kødsovs først, drenge, der er kamp mod Horsens i morgen, lyder det alfaderligt fra den assisterende træner Jess Thorup.
Overfor sidder 186 centimeter og 84 kilo nordmand ved navn Onstad, Kristian Flittie. Ny mand i den esbjergensiske fodboldfamilie, og lidt af et særsyn lige nu, fordi året ellers har været præget af massiv dansk udvandring til den boomende norske bedste-række, Tippeligaen. Men efter en sen juli-handel skiftede den 22-årige forsvarer, der karakteriseres som et af norsk fodbolds største defensive talenter, altså fra FC Lyn Oslo til Esbjerg fB.
- Jeg havde simpelthen behov for at skifte miljø. Jeg kom til Lyn allerede som 16-årig og havde i løbet af seks år seks forskellige trænere. Gode folk, og klubben var jeg også fint tilfreds med, men jeg trængte til at prøve noget nyt. Umiddelbart efter et lokalopgør mod Vålerenga tog jeg til Esbjerg og kikkede på forholdene i forbindelse med en kamp mod AaB. Jeg synes godt om det jeg så og har ikke haft grund til at fortryde, forklarer Kristian Flittie Onstad. En stille ung mand, der tænker sig om, før han svarer. Men som også lynhurtigt turnerer en venskabeligt drillende bemærkning om "fjeldaber" fra et forbipasserende EfB-koryfæ.
Den tidlige historie om den unge Onstad er klassikeren om drengen, der altid var større og stærkere end de andre på vejen. Om knægten, der sprang direkte fra drengeholdet og ind i Lyns førsteholdstrup. Om talentet, der havde tilbud fra 11 – ELLEVE engelske Premier League-klubber og to fra den næstbedste række. Om fars og mors dreng, der valgte skolen frem for England, fordi det nu engang var det fornuftigste at gøre. Om anføreren på diverse unglandshold med over 60 repræsentative kampe for Norge. Om opkomlingen, der så alligevel manglede fem gram i at ekspedere de rutinerede rotter Berntsen/Lustü ud over rælingen i Lyn-forsvaret. I flere sæsoner i træk, faktisk. Ikke uvæsentligt for Onstads konklusion om at et skifte i miljøet efterhånden var essentielt.
Lustüs vindervilje
Kristian Flittie Onstad fik såmænd masser af spilletid, selv om de henholdsvis 11 og 13 år ældre Tommy Berntsen og Steven Lustü tog patent på Oslo-klubbens centerforsvar. Knægten blev bare forvist til backen uge efter uge, og det holder ikke, når sagkundskaben ellers er enig om, at fyren er klart bedst som midtstopper.
- Alle siger, at det er i midterforsvaret, jeg gør det bedst. Jeg er typen, der skal løfte centerforsvaret, og jo flere kampe jeg får som midtstopper, jo bedre er jeg i stand til det. Jeg fik lovning på, at Esbjerg ville bruge mig dér, og det gjorde valget let, siger Onstad, der ikke er flov over at erkende, at han ikke formåede at skubbe aldrende Berntsen og Lustü væk fra truget. Faktisk lod Kristian Flittie Onstad sig inspirere af danske Steven Lustü.
- Altså, han har en sindssyg vindervilje på grænsen af det skøre. Han er ikke nogen stor spiller med bolden for fødderne, men han er en af de bedste i det defensive. Nærmest umulig at passere en mod en, og du ved altid hvad du får, nemlig 100 procent, lyder det med lige dele fascination og forundring fra Onstad. Når der blæses til kamp er Lustü uden for kategori, forstår man på den nye udlænding i det vestjyske.
Selv er han kommet til en klub, som lige nu er gjort af det beigefarvede stof, der kitter ligaer sammen. Der er cirka lige så langt til de sydlige nedrykningsregioner som til dér, hvor de har festtøjet på. Vel ikke helt det, sydvestjyderne havde sat næserne op efter. Men post-Berglund og med et forsvar, der laver sjove ting ind imellem, er der lidt for meget rutschebane over de blå og hvide lige nu. Onstad ved det. Og reflekterer…
- Jeg mener ikke, vores forsvarsspil har været så dårligt. Vi giver faktisk ikke mange chancer væk. Til gengæld er det enkle mål, vi slipper ind. Mod AaB, for eksempel. De havde intet, bortset fra de to fejl, vi begik. Vi er jo en del nye folk, og jeg har aldrig spillet på et hold, hvor alt nyt fungerede med det samme. Vi misforstår hinanden lidt og bliver usikre. Men jeg synes det bliver bedre fra kamp til kamp, siger Onstad, der havde hollandske Fernando Derveld ved sin side i 2-1 sejren over Silkeborg i søndags. Onsdag aften mod Horsens hed duoen centralt Onstad/Nicolai Høgh.
Mere markant leder
Kristian Flittie Onstad er med sine 22 år stadig kun i karrierens kravlegård, men meritlisten taler alligevel om førsteholdsfodbold i seks sæsoner. Om et par år vil han være både ung og bundrutineret. Og så skal der skiftes miljø igen, hvis ellers det står til unggutten fra Lillestrøm.
- Jeg tænker aldrig på om der sidder nogle og kikker på mig. Spiller du gode kampe, vil der altid være klubber, der melder sig. Jeg er stort set ligeglad med, hvor jeg skulle komme hen, bare jeg spiller førsteholdsfodbold, siger Onstad. Og pipper så alligevel efter en lille pause, at den "spanske liga måske er verdens bedste?"
Hurtig er manden, fin med bolden og god til at placere sig. Lagene skal lægges på i forhold til timing, hovedspillet og en mere markant rolle som dirigent.
- Offensivt er danske hold bedre end norske. De vil gerne spille rigtig meget og være i boldbesiddelse. Defensivt er der mere struktur på norske hold, der spiller mere direkte. Det er nok derfor der er rift om de offensive danskere i Norge mens de norske forsvarsspillere er populære i Danmark, analyserer Onstad.
Og så til navnet…
- Jamen, det er ret normalt med enten to fornavne eller to efternavne i Norge. Mit mellemnavn er min mors efternavn, og nej, jeg er ikke sur på hende. Jo, jeg har hørt ALLE vittighederne.
Flittie-Lise har kurs mod Europa og når det måske, men først gælder det downtown Esbjerg, for dér venter den nye ven Njugo Demba-Nyrén, og han skulle efter sigende være en lystig fætter…
Ordforklaring: Den varme- og lyskrævende Flittig-Lise (latin: Impatiens walleriana) blomstrer hele sommeren og en god del af efteråret. Knipser man de første knopper væk, holder blomstringen længere. Den er robust og trives under næsten alle forhold. Må ikke vandes for meget…
ONSTAD ENTEN-ELLER
Styrtløb eller langrend?: Langrend, hvor jeg bruger skøjte-teknikken. Skal det være ned af bakke, skal det være på snowboard.
Ferie i Bergen eller Tromsø?: Bergen. I Tromsø er der alt for mørkt, og så er pigerne bedre i Bergen.
Jagt eller fiskeri?: Fiskeri, jeg fiskede meget i Norge, hvor vi har to hytter. Det er rart at slappe af med kammeraterne ved at fiske.
Ringnes pilsner eller postevand?: Jeg er ikke god til at drikke øl, så det må blive vand.
Strøget Karl Johan i Oslo eller Stormgade i Esbjerg?: Da må jeg sige Karl Johan!
Manchester United eller Liverpool?: United, som jeg har holdt med fra jeg var dreng, selv om jeg er bedste ven med Liverpool-spilleren John Arne Riises bror Bjørn Helge.
Brann Bergen eller Rosenborg?: Rosenborg, holdet er bedre og traditionen større. Selv om Brann måske havde fortjent det i år. Men de var for ukonstante...
Verdens Gang eller JydskeVestkysten?: Verdens Gang!
Munchs "Skriget" eller Michelangelos "Mona Lisa?": Det må blive "Mona Lisa," man bliver bange for det skrig...
Kronprinsesse Mette-Marit eller Aqua-Lene?: Aqua-Lene!
Ullevaal i Oslo eller Parken i København?: Det må blive Ullevaal, hvor jeg har haft mange gode oplevelser. I øvrigt mangler jeg også at spille i Parken...
Kaizers Orchestra eller Sissel Kjyrkebø: Kaizers... Sissel har en fin stemme, men hun er ikke min type.