En taber taler ud
Første gang, jeg talte med Gabriele Marcotti, var han et bittert menneske, og han vidste det godt selv. Han følte sig bedraget og latterliggjort, og han var træt af sit lod i livet. Ikke som en af Italiens førende fodboldjournalister og -forfattere, ikke som barnebarn af en italiensk Davis Cup-spiller eller som søn af en bankmand og en mor fra Milano-forstaden Cusano Milanino, men som fan af FC Internazionale.
Det var i december 2003, og der var gået præcis fjorten et halvt år, siden milaneseren Marcotti havde set Giovanni Trapattoni skyde op af sit trænersæde på Giuseppe Meazza for at trække habitbukserne på plads og pifte og fægte Milano-holdet frem til sit seneste italienske mesterskab. Små femten onde år, der havde virket som alt andet end små, eftersom det var i de år, at Milan og Juventus havde formuleret og plomberet en ikke-angrebspagt og i det store og hele - og med bemærkelsesværdig stor dommertække - delt mesterskaberne imellem sig. Alt imens Inters præsident, Massimo Moratti, var blevet mere og mere desperat og havde forkøbt sig i alverdens stjerner blot for at se dommerne vinke afværgende, hver gang en af hans eksklusive nyerhvervelser blev lagt ned i Milans eller Juventus' straffesparksfelter.
Det var sådan, virkeligheden tog sig ud på den tid i italiensk klubfodbold ifølge Gabriele Marcotti - omverdenen havde bare ikke set det i øjnene endnu, og det var derfor, han stod ved, at han var bitter. Ved, at hans største øjeblik som Inter-fan var, da Franco Baresi, landsholdsanføreren fra ærkerivalen Milan, brændte sit straffespark i VM-finalen i 1994 og brød grædende sammen. Og ved, at hans mest inderlige håb for fremtiden var, at den bragte Luciano Moggis død, eller at verdens ondeste mand, som Gabriele Marcotti kaldte Juventus-direktøren, i det mindste ville blive afsløret og udstillet som den forbryder, han var, og indløse en enkeltbillet til Nigeria, hvor korrupte folk som ham hørte hjemme.
***
I dag må omverdenen give Gabriele Marcotti ret. Han havde ikke fat i noget han havde fat i meget. Konspirationerne var ikke bare teorier, der var fostret af en mand, der iførte sig et mindreværdskompleks, hver gang han trak i sin blå/sort-stribede klubtrøje.
I sommer blev det endeligt afdækket, at Luciano Moggi havde været den store bagmand for det netværk, der havde manipuleret med dommere, fodboldkommentatorer, højtstående folk i såvel det nationale som de internationale fodboldforbund etc. og på den måde kontrolleret den italienske klubfodbold. Ingen penge havde tilsyneladende skiftet hænder, men det havde tjenester til gengæld i stor stil, og dem, der ikke havde plads i systemet, kendt som "Moggiopoli", blev holdt uden for. Deriblandt Inter.
25. juli blev Moggis karantæne på fem år fra fodboldverdenen stadfæstet, og selv om han næppe imødekommer Gabriele Marcottis ønske om, at den afsones i Nigeria den afgåede Juventus-direktør sidder sandsynligvis straffen af i sin bjergvilla ved Napoli, i sit byhus i Torino eller på sin yacht på Capris kyst så må Marcotti være en lykkelig mand, anden gang vi taler sammen. Inter har oven i købet fået tildelt mesterskabet 2005-06, der er blevet frataget Juventus som endnu en konsekvens af skandalen. Men nej.
"Jeg er uden tvivl mest glad for, at Moggi er blevet afsløret. Jo, Inter fik tildelt mesterskabet, men jeg synes helt ærligt ikke, at der er noget at fejre," konstaterer han.
Nuvel. Men så muligheden for at vinde den kommende sæsons mesterskab da? Den må da være god? Og tilmed værd at glæde sig over?
"Muligheden for at vinde er god, men vi taler om et mesterskab uden Juventus og med Milan og Fiorentina, der begynder med minuspoint. Juventus har været tvunget til at sælge et par af sine stjerner til os, så hvor meget vil det mesterskab egentlig være værd? Og ikke nok med det: Jeg synes, Inter har lavet nogle meget dumme handler. Jeg vil faktisk ikke blive overrasket, hvis ikke vi vinder mesterskabet."
Gabriele Marcotti stopper sig selv og griner hæst.
"Jeg er virkelig ked af, at jeg er så negativ, hver gang vi taler sammen."
***
For at forstå et menneske med en så pessimistisk grundstemning som Gabriele Marcotti bliver man nødt til at sætte sig ind omfanget af de ydmygelser, han og andre Inter-fans har besværet sig over siden 1989. En ting er nemlig at blive holdt væk fra titlerne af Moggi og hans håndgangne mænd, en anden ting er at gå i panik over det, og det er det, Inters ledelse har gjort sig skyldig i, når den efter atter en nedslående sæson har moslet rundt på transfermarkedet med chekhæftet i hånden til stor lykke for de konkurrerende europæiske storklubber. For hvad for fanden stiller man op med den underpræsterende, overbetalte stjerne? Nå ja, man sælger ham sgu da bare til Moratti.
Massimo Moratti har spenderet ikke færre end 600 millioner euro, siden han blev klubbens præsident i 1995. Det var prisen for 203 spillere og 10 trænere. Og 0 mesterskaber. Hvert år nye spillere, nye forhåbninger. Og nye nederlag. I 2004 overlod Moratti godt nok præsidentposten til klubbens tidligere storspiller Giacinto Facchetti (der døde 64 år gammel i mandags), men oliearvingen trak fortsat i trådene som klubbens ejer. Og det kan man desværre også se på handlerne op til denne sæson, stønner Gabriele Marcotti.
"Patrick Vieira er ikke er et godt køb. Hvis han spiller som ved VM, så er det fint, men hvis han spiller, som han gjorde i Juventus i sidste sæson, så er han spild af penge. Jeg synes, at Inter skulle have købt Diarra, som nu er i Real Madrid. Købet af Ibrahimovic er en stor fejl. Han havde en dårlig sidste sæson. Jeg ved, at han har en masse potentiale, men i en klub som Inter, hvor der altid har været problemer, har man brug for gode professionelle og ikke store egoer."
Gabriele Marcotti er langt fra færdig. Han slår på, at det var en fejl at sælge Martins til Newcastle, for nu råder man over Crespo, Adriano, Cruz og Ibrahimovic som angribere, og de er alle gode, men de er også alle fysisk store. Martins kunne som lille og hurtig have tilført holdet noget andet.
"Alt i alt kan jeg ikke se på Inter og ærligt sige, at holdet er stærkere end i sidste sæson. En anden ting er, at jeg synes, at købene af Crespo og Ibrahimovic underminerer Adriano. Det er endnu en stor fejl. Adriano er 24 år, og okay, han havde en meget dårlig sidste sæson, men hvis man har så stort et aktiv i en klub, skal man gøre alt for at få det bedste ud af det. Adriano har en lang kontrakt, så Inter skal sørge for at bringe det bedste frem i ham. Enten det eller sælge ham. Man burde ikke bringe så mange trusler ind. Man burde være lykkelig over at have så stor en stjerne."
Den gode nyhed for Inter ifølge Marcotti er, at luksusspilleren Veron er væk.
"Men det er Pizzaro også, og han fik aldrig chancen. Det er en typisk Inter-historie: Man købte Pizzaro sidste sommer for 11 millioner euro eller noget i den stil, og så gav man ham ikke chancen, fordi man syntes, at Veron var bedre. Fint nok, men så skifter Veron, og så skiller man sig også af med Pizzaro. Jeg tror, at Pizzaro får en rigtig god sæson i Roma, og han var en type spiller, Inter ikke skulle have ladet gå."
***
Mens den ydre fjende er bekæmpet, er der altså stadig et slag at slå på de indre linjer, før det for alvor bliver sjovt at være Inter-fan igen. Den onde Moggi er med andre ord skaffet af vejen i hvert fald for en stund men den desperate Moratti regerer stadig. Men en ting er Inters rehabilitering hvad med italiensk klubfodbolds ditto?
Hvad synes en mand med Gabriele Marcottis indgående kendskab til fodboldkulturen i Italien eksempelvis om dommen, der sendte Juventus ned i Serie B og dikterede minuspoint til Milan, Lazio, Fiorentina og Reggina? Var den retfærdig?
"For to somre siden forsøgte Genoa i bund og grund at købe nogle spillere til at tabe en kamp, og konsekvensen blev, at de blev rykket ned i Serie C1 i stedet for op i Serie A. Hvis en klub skal rykke to divisioner ned for at fixe én kamp, hvordan skal man så straffe Juventus, der har fixet to hele divisioner i flere år? Hvis man skulle følge Genoas dom, så skulle Juventus i dag spille i en park," siger han.
Det kan man bare ikke. Gabriele Marcotti pointerer, at hvis Juventus helt blev ekskluderet fra divisionerne, så ville der ryge en masse uskyldige klubber med i faldet, for så ville interessen om italiensk klubfodbold dale betragteligt.
"Man siger, at ud af alle fodboldfans i Italien støtter mellem en fjerdedel og en tredjedel af dem Juventus. Så hvis Juventus blev smidt helt ud, ville man ikke bare skade Juventus, men alle de andre klubber, som har været ærlige, fordi så mister man tilskuere, tv-penge og så videre. Så vil klubber, der altid har gjort tingene efter bogen, blive ramt dobbelt. Både på banen som følge af Juventus' opførsel dér, men også som følge af de manglende indkomster, et Juventus-farvel ville betyde. Det skal tages med, når man vurderer dommen, og i sidste ende synes jeg, dommen var retfærdig."
Og hvis Inter ikke vinder mesterskabet i år? Vi får se, tredje gang jeg taler med Gabriele Marcotti. Hvis han da stadig er Inter-fan til den tid, for spørgsmålet er, hvor længe et menneske kan leve på mindet om en flæbende Franco Baresi.
Gabriele Marcotti (født 1973) er London-korrespondent for den italienske sportsavis Corriere dello Sport, og tidligere i år udgav han sammen med Gianluca Vialli bogen 'The Italian Job a Journey to the Heart of Two Great Footballing Cultures' (Bantam Press). Dette interview er en overbygning på Kasper Steenbachs kapitel om Milan-Inter-derbyet, 'At se Franco Baresi græde', i fodboldantologien 'Arvefjender' (People's Press, 2004).
FC INTERNAZIONALE
Grundlagt:
1908
Italienske mesterskaber:
1910, 1920, 1930, 1938, 1940, 1953, 1954, 1963, 1965, 1966, 1971, 1980, 1989 og 2006 (efter det blev frataget Juventus)
Den italienske pokalturnering:
1939, 1978, 1982, 2005 og 2006
Den italienske Super Cup:
1989, 2005 og 2006
Mesterholdenes Europa Cup:
1964 og 1965
UEFA Cup:
1991, 1994 og 1998
Intercontinental Cup:
1964 og 1965
EKSPERTER TROR PÅ INTER
I mandagens udgave af Corriere dello Sport gav et panel af 50 eksperter topspillere, tidligere topspillere, trænere, tidligere trænere osv. deres bud på, hvad der står på bundlinjen, når den Serie A-sæson, der indledes på lørdag, er slut.
Mester:
Inter (27 stemmer), Roma (5), Milan (4)
Topscorer:
Toni, Fiorentina (27), Inzaghi, Milan (4), Adriano, Inter, Totti, Roma og Gilardino, Milan (3)
Sæsonens positive overraskelse:
Palermo (14), Torino (9), Roma og Atalanta (5)
Tillægsspørgsmål
Oprykkere fra Serie B:
Juventus (49), Napoli (48), Genoa (29) og Bologna (13)
Champions League:
Chelsea (10), Milan (9), Inter og Barcelona (7)