To af de tre nye dommere i SAS-ligaen får debut i kampene i anden spillerunde i weekenden.
Det er den tidligere kontrakt-spiller i Herning Fremad, Henning Jensen, der er udpeget til at lede opgøret SønderjyskeE-AGF på søndag.
Samme dag får også Henrik N. Kragh sin debut med fløjten på højeste plan herhjemme, når han lader ærten trille til kampen Viborg- FC Nordsjælland.
Herefter er det altså af de nye dommere kun Lars Christoffersen, der har sin første optræden i SAS-ligaen til gode.