Capello koster
Man hyrer ikke Fabio Capello, uden at det koster på underholdningen.
Real Madrid har de seneste par år ofte være en taktisk farce, og indstillingen fra flere af de godt betalte stjerner har ikke altid været på top.
Det vil ændre sig. Uden på nogen måde at love mesterskab eller Champions League-titel til Real Madrid, så er den kongelige klub kommet tættere på, hvor det sner. I lang tid har træner-sædet på Santiago Bernabeu skreget efter en taktisk mand, som turde stå imod det implicitte Real-krav om, at de store stjerner skal spille hver gang. I italieneren Fabio Capello har man fundet manden.
Capello har gennem mange succesrige år (og jeg tillader mig at gå ud fra, at de ville have været relativt succesrige selv uden dommer-svindel) i bl.a. Juventus bevist, at resultater, resultater og intet andet end resultater tæller. Spillet, det kommer i anden række, og den indstilling skal Capello nok få på puklen af det kræsne Madrid-publikum for.
Én ting vedrørende Real Madrid har dog ikke forandret sig til den ny sæson. Den kongelige klub er stadig overvurderet odds-mæssigt. Det faktum har TIPS-bladet de seneste par år tjent godt på, og det agter vi at fortsætte med. Det i hvert fald indtil vi konstaterer, at odds på markedet justerer sig efter objektivitet og ikke popularitet. Måske de efterhånden vil gøre det, når Real Madrid under Capello begynder at spille mindre publikumsvenligt.
Karakter: 1 Bet Value-bold
Lørdag 18.00
Mouscron - Anderlecht, 1X
Pinnacle Sports 2,14
Vi starter turen rundt på det europæiske kontinent i Belgien, hvor mestrene fra Anderlecht har fået den bedste sæsonstart i mands minde. Fire sejre i de fire første spillerunder er det blevet til, og det har bragt dem vel foran de formodet værste konkurrenter. Seks point er der ned til Club Brugge og hele 10 ned til vicemestrene Standard Liège.
Uden at Anderlecht af den grund bevidst vil sætte tempoet ned, så kan det godt tænkes, at netop denne weekend bliver endestation for storholdets maksimum-status. På onsdag spiller Anderlecht i Champions League hjemme mod Lille, og skal de have nogen som helst ambitioner i den store europæiske turnering, så er det en kamp, der skal give point (de to øvrige gruppe-modstandere er Milan og AEK Athen). Champions League risikerer som så ofte set at trække koncentration og fokus væk fra den hjemlig turnering.
Mouscron er normalt et stærkt hjemmehold, og starten på sæsonen med syv point i fire kampe er godkendt. Det er et minus for hjemmeholdet, at angriberen Demba Ba er gået i stykker, men alligevel tør jeg godt vove et mindre indskud på, at Mouscron ikke taber (i sidste uge måtte Mouscron ganske vist ned 1-3 ude mod Beveren, som indtil det opgør havde tabt alle sine kampe, men noget tyder på, at den kamp kan være fikset!). Pinnacle Sports giver på Asian Handiacp "+0,5" odds 2,14 på, at Mouscron får point.
Karakter: 1 Bet Value-bold
Lørdag 19.30
Willem II - PSV Eindhoven (Asian +1), 1
Pinnacle Sports 2,15
Til den hollandske Æresdivision, hvor man i Eindhoven regner med, at PSV skal have endnu et mesterskab. Måske det til sæsonslut også bliver sådan, men lige nu virker Philips-klubben ikke for godt kørende. I seneste optræden måtte PSV Eindhoven ned 0-1 til Twente, der ellers havde fået en rigtig ringe sæsonstart med eliminering af UEFA Cup'en og et første spillerunde-nederlag på 0-3 til Heracles Almelo. Langtfra alt er på plads i PSV, som på tirsdag spiller hjemmekamp i Champions League mod Liverpool. Dét opgør har naturligvis stor prioritet, og kampen mod Willem II kommer til at stå i skyggen.
Tobaks-holdet fra Tilburg tabte senest hele 0-5 til Heerenveen, men plejer at være klart stærkere hjemme, hvor det i Æresdivisionens første spillerunde da også blev til 2-1 over Utrecht.
Med indskuddet tilbage i tilfælde af ét-måls-sejr til PSV satser jeg på et Asian Handicap- "+1"-spil på, at Willem II ikke taber. For det giver Pinnacle Sports odds 2,15.
Karakter: 2 Bet Value-bolde
Lørdag 20.00
Sedan - St. Etienne, 1
Bwin, Globet 2,65
Den franske Ligue 1 synes ikke at byde på de store eller mange attraktive spil denne weekend, måske lige bortset fra dette. Sedan har endnu sin første sejr til gode i den ny sæson, som er fire spillerunder gammel, men det skal nok komme. Sedan har vist udmærket spil på banen, og holdet har været decideret uheldig med kun at spille uafgjort i sine to hjemmekampe (mod Marseille og Sochaux).
Bevæger vi os over til udeholdet St. Etienne, så har de grønblusede efter et indledende nederlag høstet fuldt udbytte i sine seneste tre kampe. Problemet for dem er imidlertid, at spillet sandt at sige ikke har været særligt godt.
Jeg overværede fra tv-skærmen St. Etiennes seneste hjemmesejr 3-2 over Lens, og det beroede mere på held end forstand, at de vandt den kamp. Det lugter af et 1-tal og sejr til Sedan her, og odds er pga. resultaterne gode. Bwin og Globet giver 2,65.
Karakter: 2 Bet Value-bolde
Lørdag 22.00
Atletico Madrid - Valencia, 1X
Centrebet 1,47
Til spansk fodbold, hvor der denne sæson er store forventninger til både Atletico Madrid og Valencia. Atletico Madrid har købt fornuftigt ind til sæsonen og ligner for en gangs skyld en klub og et hold med en plan. Organisationen på mandskabet var god i sæsonpremierens 1-0-sejr ude over Santander, og traditionen tro plejer Atletico at være endnu stærkere hjemme, hvor der normalt går lang tid mellem nederlagene.
Valencia startede også La Liga fint med en 2-1-hjemmesejr over Betis Sevilla, og formår klubben balancegangen mellem Primera Division og Champions League, så ligner de på den hjemlige scene førsteudfordreren til FC Barcelona.
Få gæstende hold vinder dog på Vicente Calderon, og jeg forsøger mig derfor med indskud på 1X. Centrebet topper med henholdsvis 2,65 og 3,34 odds-markedet på både Atletico Madrid-sejr og uafgjort, og med en 66/44-fordeling giver det en halvgardering til betalingen 1,47.
Karakter: 1 Bet Value-bold
Lørdag 22.00
Atletico Madrid - Valencia, under 2,5 mål
Expekt 1,75
Trods mange glimrende offensiv-spillere på begge hold har både Atletico Madrid og Valencia styrken i forsvaret. Som kampen skrider frem, vil Atletico Madrd nok forsøger at lægge et pres på gæsterne, men som udgangspunkt vil begge mandskaber formodentlig tage det rolig for at føle hinanden på tænderne.
Det ligner en kamp med stor risiko for få mål (1-0 eller 1-1?), og et "under 2,5 mål"-væddemål forekommer helt rigtigt. Expekt giver 1,75 for maksimalt to scoringer i kampen.
Karakter: 2 Bet Value-bolde
Søndag 19.00
Levante - Real Madrid (Asian +1), 1
Samvo 1,98
Det bedste væddemål denne midtuge uden for Italien? Måske, der er på min kalkulations-blok i hvert fald ingen tvivl om, at der er odds-værdi til stede.
Oprykker Levante fik ganske vist en forfærdelig start på tilværelsen i den bedste række, da de måtte ned 0-4 ude mod FC Sevilla, men netop FC Sevilla er usædvanligt godt kørende lige nu (de vandt også den europæiske Super Cup 3-0 over FC Barcelona), og den slags sker. Men ser man bort fra det resultat, så ser det godt ud for Levante. Klubben ligner på papiret den stærkeste af de tre oprykkere (også selvom det var dem, der fik den dårligste start), og Levante skal nok overleve i Primera Division.
Real Madrid åbnede sæsonen med 0-0 hjemme mod Villarreal, og straks fra start var det synligt, at styringen fra træner-bænken var mere defensiv, end vi har været vant til at se det fra Real Madrids side. På onsdag spiller Real Madrid Champions League-kamp ude mod Lyon (hvor de tabte 0-3 sidste år), og vær helt sikker på, at Real-træner Fabio Capello vil være overmåde godt tilfreds, hvis han kan forlade fra dette Primera Divisions-opgør i Levante med en ét-måls-sejr i bagagen. Sammen med den sædvanlige omstændighed, at Real Madrid er blevet odds-overvurderet, gør det spil på Asian Handicap "+1" oplagt. I så fald får vi nemlig indskuddet tilbage, i fald Real Madrid skulle vinde med ét enkelt mål. Undgår Levante nederlag, scorer vi os hos Samvo odds 1,98.
Karakter: 1 Bet Value-bold
Søndag 19.00
Levante - Real Madrid, under 2,5 mål
Expekt 1,87
Det er lidt den omvendte verden her, for det mest offensivt indstillede mandskab i kampen vil sandsynligvis være Levante. Helt hovedløst vil oprykkerne dog nok næppe angribe de berømte gæster, og jeg finder derfor gode procenter for, at der makimalt falder to scoringer.
Expekt giver odds 1,87 for "under 2,5 mål".