Terningen er kastet
Forestil dig, at du sidder en lørdag aften og ikke kan finde ud af, hvad du skal foretage dig.
Skal du tage på restaurant eller skal du tage en tur i biffen?Ude af stand til at træffe en beslutning, hiver du en terning frem, og lader den beslutte for dig; kommer der et lige nummer, bliver det biffen, et ulige nummer og turen går til en restaurant. Er man bindegal, er man den ultimative gambler, eller hvad er man, hvis man lader en terning træffe afgørelser for sig? For Luke Rhinehart er der ingen tvivl. Igennem hele sit voksne liv har et kast med en terning truffet små såvel som store beslutninger for ham. Og ikke kun om han skal tage på restaurant eller gå i biffen. Han fandt blandt andet sin kone ved at kaste med terningen, og i 1971 udkom hans bog "The Dice Man", på dansk oversat til "Terningemanden", en international bestseller om en mand af samme navn, hvis hele tilværelse styres af kast med terningen."At lade udfaldet af et terningekast få afgørende indflydelse på tilværelsen er den ultimative form for gambling", fortalte Rhinehart til magasinet Inside Edge, da de fornylig satte den storsælgende forfatter stævne.Og for at understrege hvad interviewet skulle handle om, kom terningen til at bestemme honoraret for interviewet."Slår jeg mellem to og fem, skal du betale mig fra 500 til 2000 kroner, alt afhængig af hvor mange øjne, terningen viser. Slår jeg en etter, får du 100 kroner af mig, men slår jeg en sekser, går vi på kasino, satser 2000 kroner på sort, og deler et eventuelt overskud", lød meldingen fra Rhinehart til journalist Matt Meiner. Og Meiner måtte til lommerne idet Rhinehart slog en toer.Luke Rhinehart blev født som George Cockcroft for 71 år siden, men skiftede navn da hans bog udkom for 33 år siden."For at forvirre læserne så de troede, at de var en biografi om mit eget liv", har Rhinehart siden fortalt. Men hvordan kom manden på, at lade en terning få så stor indflydelse på sin tilværelse?"Det hele startede med, at jeg opfandt et baseball-spil baseret på et kast med nogle terninger. Men jeg var en meget vægelsindet teenager, så jeg begyndt at lave lister over, hvad jeg kunne tænke mig at lave på en given dag, og derefter lade terningen bestemme, hvad udfaldet blev".Præcist hvor meget Luke Rhinehart har ladet tilfældet råde over hans liv igennem årene, er han ikke meget for at tale om."Jeg svarer ikke på spørgsmål om mit privatliv", lyder det, men forhåbentlig er "Terningemanden" ikke en ren selvbiografi. Bogens Luke Rhinehart, en psykoterapeut fra New York, voldtager eksempelvis hans nabo, men virkelighedens Luke Rhinehart, der i øvrigt også har arbejdet på et hospital for mentalt sindslidende, insisterer på, at han aldrig har været ude i lignende ekstremer, og løfter alligevel en smule af sløret for, hvad terningen har ført til igennem årene."Jeg har altid holdt spillet med terningen til nogle forholdsvis simple beslutninger, men den har dog hjulpet mig til at finde min kone. En dag på vej ud fra hospitalets parkeringsplads fik jeg øje på to nydeligt udseende sygeplejesker, men kørte i første omgang forbi. Et stykke op ad vejen ombestemte jeg mig, og besluttede at konsultere terningen. Hvis den faldt på et lige nummer, ville jeg køre tilbage og tilbyde de to damer et lift".Skæbnen ville, at terningen faldt på et lige nummer, og det endte med, at Rhinehart inviterede dem ud og spille tennis dagen efter."Igennem hele kampen kunne jeg ikke tage øjnene fra den ene af kvinderne, der var høj og havde nogle gode "fortrin", griner Rhinehart, der endte med at gifte sig med kvinden. Senere var terningen tæt på at koste ikke blot hans, men også konens og børnenes liv. Ved hjælp af den lille terning havde Rhinehart besluttet af familien, der nu inkluderede tre børn, skulle sejle rundt i middelhavet i en yacht, men halvvejs imellem Sydfrankrig og Mallorca brød motoren sammen, og nærmest samtidig blev de ramt af en voldsom storm, der ødelagde både ror og sejl, og efterlod familien flydende rundt i høj sø, uden kontrol og uden megen håb om overlevelse."Jeg sagde farvel til min kone og undskyldte for, at jeg havde slæbt hende med på denne latterlige tur", erindrer Rhinehart om den næsten skæbnesvangre oplevelse, der dog på mirakuløs vis endte lykkeligt.Et skotsk fragtskib var blevet kastet 150 sømil ud af kurs, og endte med at samle Rhinehart og familien op, hvorefter yachten kort efter sank. Med sig i dybet tog den familiens samlede opsparing, men lysere tider var snart på vej, da Rhinehart var klar til at udgive sin bog.Ideen til udbrede sin tankegang om at lade en terning styre tilværelsen noget mere udsprang så småt i 1966, da Rhinehart var blevet professor i amerikansk litteratur."Jeg følte, at terningen kunne være med til at befri folk fra den spændetrøje, deres egen kedelige personlighed ofte placerede dem i", fortæller Rhinehart, og tænker tilbage på de glade 60'erne med "peace, love and harmony".En dag besluttede Rhinehart sig for at konfrontere hans studenter med hans mildt sagt uortodokse tankegang omkring terningens indflydelse på ens tilværelse."jeg fortalte dem, at det var den ultimative frihed at lade terningen bestemme, hvad man gjorde med sit liv, og de reaktioner jeg fik tilbage, gjorde mig overbevist om, at jeg var på sporet af noget større, end jeg måske først havde regnet med. Mine studenter var både fascineret og frastødt af idéen", erindrer Rhinehart. Kort efter besluttede han sig for at skrive bogen, der nu, 33 år efter sin udgivelse, sælger mindst lige så godt, som da den kom på gaden første gang.Bogens succes har fået Rhinehart til at skrive to efterfølgere, "The Search for The Dice Man", der også er kommet på dansk under titlen "Jagten på terningemanden" og "The Book of The Die". Rhineharts tankegang har inspireret til et teaterstykke i London, "The Dice House", og i Hollywood har man også noteret sig bogens succes. Paramount studiet var hurtigt ude og sikrede sig filmrettighederne til bogen, og rygter vil vide, at en film så småt er på vej til lærredet. Det siges endvidere, at både Nicholas Cage, Jack Nicholson og Richard Gere har lagt billet ind på at spille hovedrollen. Luke Rhinehart er blevet en kultfigur, og indrømmer gerne, at han modtager tonsvis af mails fra folk, der vil dele deres egne erfaringer med terningen med ham, men han nægter at tage ansvar for deres gerninger."Vanvittige mennesker træffer vanvittige beslutninger, uanset om de bruger en terning eller ej, og jeg kan ikke lastes for åndsvage ting, som folk gør pga. et terningekast", slår Luke Rhinehart. I et tilfælde førte en henvendelse pr. mail fra en fan dog Rhinehart til at gå i aktion."He oplistede forskellige ting, alle meget mørke og nogle der sandsynligvis kunne få det værste op i ham, og selvom jeg ikke følte mig ansvarlig for hans gerninger, rådede jeg ham kraftigt imod at gøre de ting, han havde tænkt sig", fortæller Rhinehart, om en af de mindre sjove episoder, som bogen har ført med sig.Et tidsskrift kårede engang bogen til "Århundredets roman". Noget af en påstand, og Rhinehart selv forstår den i hvertfald ikke."Det er helt til grin, men måske siger det noget om, at hvis man tør tage en chance, falder det også godt ud fra tid til anden".Nogen mennesker spiller kort, andre på heste, roulette eller noget helt fjerde. Luke Rhinehart har gamblet med sit liv, og til alt held for ham, er det faldet heldigt ud. Kilde: Inside Edge