Slutspillet kommer!
Mens Niels-Christian Holmstrøm går efter kaffe i Divisionsforeningens lejlighed på Livjægergade, benytter undertegnede lejligheden til at studere et Danmarkskort, der hænger på væggen over Holmstrøms skrivebord.
Kortet er, som en af Holmstrøms kolleger på kontoret bemærker, ikke helt opdateret. Knappenåle markerer, hvor de 60 danske divisionshold hører hjemme, og her er Køge og Herfølge stadig seperate nåle, mens Tjørring IF ikke umiddelbart er til at spotte på sin plads mellem Give og Horsens.
Slutspillet kommer
Den tidligere FCK-sportsdirektør Niels-Christian Holmstrøm er egentlig stoppet som konsulent i Divisionsforeningen 1. marts, men KB-formanden med de skarpe holdninger er blevet genansat som tovholder på blandt andet det nye licenssystem, som klubberne i 1. division skal diskutere på plads i de kommende måneder.
Man skulle tro, at Niels-Christian Holmstrøm er en slagen mand efter at forslaget om et slutspil i Superligaen ikke blev til noget ved DBU's repræsentantskabsmøde tidligere i marts. For mange danske fodboldfans har skrotningen af slutspils-forslaget været en stor sejr, ligesom afvisningen af slutspillet er set som en sejr for hovedparten af de 60 hold, der pryder Holmstrøms Danmarkskort.Meget tyder på, at de mange fodboldfans og ledere, der har været mod et slutspil, tager grueligt fejl, når de jubler over nej'et til slutspillet.For ifølge Niels-Christian Holmstrøm, der efter eget udsagn langt fra er slagen, kan slutspillet meget vel være en realitet, når der om 28 måneder - efter EM-slutrunden i Polen og Ukraine - fløjtes op til en ny Superliga-sæson.Hvis man stoler på Holmstrøms vurdering, kunne slutspillet faktisk allerede i denne måned have været vedtaget, hvis topklubberne i Superligaen ellers havde besluttet sig for at presse forslaget igennem, og debatten om et slutspil er ifølge Holmstrøm på ingen måde død."Når man kigger i 2. division, ville de have stemt for slutspillet, hvis man koblede de to lovforslag sammen. Så kan du sige, at der var SAS Liga-klubber og 1. divisions-klubber i bunden, der ikke ville have stemt for. Men når du begynder at lægge det sammen, ville jeg gerne se lokalunionerne gå imod et stort flertal i Divisionsforeningen. Så ville forslaget være blevet vedtaget. Men der er ikke nogen, der vil have et stort mindretal, der føler sig utrygge ved det," siger Niels-Christian Holmstrøm."I den nye generation af ledere i lokalunionerne er der en mere pragmatisk indgang til tingene. Man skilter måske ikke med det offentligt, men man har en erkendelse af, hvordan tingene hænger sammen. Det er også derfor, jeg kommer med det lidt friske bet, at model C [slutspil for otte hold i SAS Ligaen] med et flertal i Divisionsforeningen ville være blevet stemt igennem. Lokalunionerne har i dag, og det tjener til deres ros, ikke til sinds at stille sig på bagbenene," fortsætter Niels-Christian Holmstrøm.Med den opbakning til et slutspil, Holmstrøm fornemmer blandt mange klubber, forventer han, at debatten bliver genoplivet til efteråret, og at et slutspil meget vel kan være vedtaget om et års tid."Man er ikke presset på tid. Man har god tid, for der skal forhandles en ny tv-aftale i 2011 med virkning fra 2012. Man har i virkeligheden stadig et helt år til at tage stilling om, om man vil lave et nyt strukturforslag med Superligaen. Det kan man stadig nå at få vedtaget om et år. Der var ingen grund til at presse noget igennem. Alt er åbent. Derfor er mit budskab, at der nu på alle niveauer fortsætter en debat om, hvordan man kan optimere strukturen," siger Niels-Christian Holmstrøm."Til efteråret begynder medieforhandlingerne, og så vil diskussionen om hvor vi er henne, om vi kan finde andre farbare veje, op igen. Man skal inden februar 2011 finde ud af, hvordan man vil spille i 2012. Man skal vide det et år i forvejen," fortsætter Holmstrøm.Efter Holmstrøms mening er slutspillet nødvendigt for at få en Superliga-turnering, der er økonomisk stærk, retfærdig og giver topholdene styrken til at levere de flotte resultater, der er blevet noget nær dagligdag i dansk fodbold gennem de seneste fem år."Matematisk er det svært at finde en ligeud-model, der tilfredsstiller de andre krav til en turnering. Derfor vender man hele tiden tilbage til, at den eneste løsning er en form for slutspil eller playoff. Hvis det ikke skal være en Superliga med 10 hold, skal du have slutspil for at have en retfærdig turnering," siger Niels-Christian Holmstrøm.
16 hold er en død sild
Dermed er der lagt op til flere drabelige slagsmål om penge, placeringer og følelser i efteråret, og det er et vigtigt slag, mener Holmstrøm, der kun ser yderligere koncentration af midler i toppen af dansk fodbold, når han bliver bedt om at vurdere, hvad der vil og bør ske i dansk professionel fodbold.
"Jeg tror ikke, at strukturdebatten er væk igen. Den er kommet for at blive, noget man kigger på konstant hele tiden. Vi får en reserveholdsliga og en 1. division på 12 hold. Inden for det næste år skal vi så beslutte, om det er sådan, vi vil spille fra 2012. Skal det se ud som nu, eller skal vi fortsætte processen. 16 hold er udelukket. Hvis man vil spille med 12 hold, skal det være en form for slutspil. Det kunne være model A, hvor man splittede ligaen lige over med seks hold i mesterskabsslutspil og nedrykningsslutspil. Nogle mener også, at der ikke er plads til mere end to gange ti professionelle hold [i Superligaen og 1. division] i Danmark. Det vil være en yderligere koncentration, og det kan sagtens komme i spil. Nogle vil hellere to gange ti hold end en slutspilsmodel. De muligheder rumler i baghovedet på nogle. Hvis man ikke vil blande de to rækker, er det her de eneste kort, der kan komme i spil," siger Holmstrøm, der mener, at et slutspil er et særdeles godt element i en fodboldturnering."Sportsligt vil jeg godt lægge hovedet på bloggen og sige, at det er en overordentlig flot og retfærdig model. Diskussionen er, hvilke ressourcer, det udløser. Da vi lagde forslaget frem, kan du godt sige, at vi burde have sagt os selv, at vi næppe kan få udredet alle spørgsmål på den korte tid. Ja, men forsøget skulle gøres. Man fik debatten på et fornuftigt grundlag. Den har været meget nyttig. Vi er derhenne, hvor nogle romantikere synes, det er skidegodt, jo flere hold, der er i Superligaen. Men fodboldpolitisk er 16-holds turneringen en død sild. Det er også et af resultaterne. Det er 100 procent sikkert," siger Holmstrøm.
Professionel fodbold bliver et næsten lukket land
Et af de argumenter, modstanderne af et slutspil har brugt i debatten, er, at et slutspil vil være med til at koncentrere flere penge og gode spillere i topklubberne, og at det udvander niveauet hos mindre klubber, der vil få særdeles svært ved at rykke op i det danske fodboldhierarki.
Det er mange fans og fodboldledere i mindre klubber kede af, men efter Niels-Christian Holmstrøms mening er det helt naturligt, at det i fremtiden skal være meget svært at avancere voldsomt for mindre klubber. Tiderne, hvor et hold som Aarhus Fremad kunne rykke fra Serie 6 til Superligaen er ovre, lyder det fra den tidligere FCK-boss, der bruger de høje krav til økonomien i Superliga-fodbold anno 2010 som argument for, at der både er og bør være svært at etablere sig som fuldtidsprofessionelt fodboldhold i Superligaen eller 1. division."Det er min personlige erfaring gennem et langt liv i fodbold, at det er bedst at have professionel fodbold i et system, og amatørfodbold i et andet system. Jeg siger ikke, at man ikke kan springe fra det ene system til det andet. Men det er det, vi er på vej i retning af med licens-systemet. Hvis du ikke opfylder kritierne for at få licens, skal du have lov til at rykke ned og spille i amatørrækkerne. Hvis du gerne vil have licens og er klar til at spille professionel fodbold, skal du have lov til det. Det er ikke sådan, der skal være helt lukkede skodder. Men vi kan ikke få en flok amatører, der kommer op. Du kan ikke spille fodbold på Køge Stadion. Det er hverken en fornøjelse for dem, der spiller, dem der kigger på, eller tv-seerne, der får en dårlig tv-produktion at se på. Det er med til at udvande værdien af det, vi sælger. Det kan vi ikke leve med i fællesskabet. Det må vi erkende, alt andet er at stikke sig selv blår i øjnene," siger Niels-Christian Holmstrøm, der fornemmer, at de mindre professionelle og deltidsprofessionelle klubber i Danmark nærmer sig hans synspunkt."Den økonomiske virkelighed er også gået op for folk. En af tingene, der er meget interessante, er de spørgeskemaer, der er sendt ud til klubberne efter Capacent-rapporten var færdig. Der er det meget sjovt, at hvis du spørger i 2. division, er det helt forkert, at det koster seks til ti millioner at spille i 1. division, og at man nok skal have 20 millioner for at spille halvprofessionelt. De påstår, at man ikke skal have så meget. Når man spørger i 1. division, er tallene for 1. division helt rigtige. Men når man spørger til tallene i SAS Ligaen, hvor det koster 45 millioner at være med, siger de, man sagtens kan klare sig for mindre. Når man er på et lavere niveau, ved man ikke, hvad det kræver at være med på et højere niveau. Man tror, man kan klare sig for femøres-professionalisme. Der må jeg bare sige: "Nej, det kan man ikke, og det er de barske vilkår"," siger Niels-Christian Holmstrøm.
Fans og fodboldklubber er konservative
Niels-Christian Holmstrøm er udmærket klar over, at mange fodboldtilhængere er dybt uenige i hans og de danske topklubbers holdninger og deres arbejde for at få indført et slutspil. Men hvis man bruger fornuften frem for følelserne og analyserer professionel fodbold i Danmark, mener Holmstrøm, at et slutspil eller en Superliga med 10 hold er det rigtige for dansk fodbold.
"Fodbold er følelser. Det er saltet i det. Det er derfor, vi er så vildt optagede af det. Det taler ikke kun til vores forstand, det taler til os nede i maven. Uanset om man spiller, er der som leder, eller ser kampen som tilskuer, så griber en fodboldkamp helt nede i maven. Selv om det er på tv, sidder man og siger "hold da op!" når Yoann Gourcuff sparker et frispark. Du får en eufori af at se noget, der er smukt, ekstraordinært. Fodbold er altfortærende, og jeg har sgu stor respekt for, at folk diskuterer stolpe op og stolpe ned. Uden det er fodbold slet ikke det samme," siger Niels-Christian Holmstrøm."Jeg har stor respekt for, at man er engageret helt ned i maven, og der skal man huske, at fodboldfans ligesom vi fodboldledere er meget konservative. Man er vant til, at tingene er på en bestemt måde, og at lave om på det er som at lave om på en vane. Spørg psykologerne, det er meget svært at lave om på vaner. Jeg kan godt lide søde sager, og jeg har svært ved at gå forbi bageren. At ændre adfærd på noget, der er indgroet, gør du ikke på enkelt dag. Hvis du skal gøre op med en turnering og indføre slutspil, er det noget aparte noget. Den menige tilskuer forstår det godt, for så kompliceret er det ikke, men følelsesmæssigt forstår han det ikke. Og den følelse forstår jeg godt," fortsætter Holmstrøm, der ikke mener, at modstand blandt klubbernes tilhængere og fodboldinteresserede danskere bør forhindre eller bremse udviklingen hen imod et slutspil."Hvis der ligger i dit spørgsmål, om man skal respektere det, så jo. Det gør man ved, at man ikke indfører det, hvis der ikke er megen koncensus om det. Men man skal have nogen, der viser vejen. Som Storm P sagde det, er det uenighederne, det kommer an på, ellers kommer vi ikke nogen vegne. Hvis vi alle er enige, ender vi med at plukke bananer ned fra træerne. Nogle må tænke nogle dristige tanker. Nogen må komme med løsningsmodellerne og så teste dem med godt humør. Vi kan ikke bare sidde. Der må være udvikling," siger Niels-Christian Holmstrøm, der vurderer, at et slutspil kan blive forhandlet på plads i slutningen af 2010 og begyndelsen af 2011."Vi har opnået et forhandlingsklima og en forståelse, der gør, at det er muligt at arbejde videre. Der er ikke nogen, der er blevet slået ihjel eller trynet her. Der er ikke indført noget hen over hovedet på nogen. Det kan godt være, en-to klubber kunne have tænkt sig noget andet, men langt hen ad vejen er man enig i de andre ting," slutter Holmstrøm.UDSTYRCITATRIV"Når man er på et lavere niveau, ved man ikke, hvad det kræver at være med på et højere niveau. Man tror, man kan klare sig for femøres-professionalisme. Der må jeg bare sige: 'Nej, det kan man ikke, og det er de barske vilkår.'""Vi kan ikke få en flok amatører, der kommer op. Du kan ikke spille fodbold på Køge Stadion. Det er hverken en fornøjelse for dem, der spiller, dem der kigger på, og tv-seerne, der får en dårlig tv-produktion at se på. Det er med til at udvande værdien af det, vi sælger. Det kan vi ikke leve med i fællesskabet. Det må vi erkende, alt andet er at stikke sig selv blår i øjnene.""Jeg kan godt lide søde sager, og jeg har svært ved at gå forbi bageren. At ændre adfærd på noget, der er indgroet, gør du ikke på enkelt dag. Hvis du skal gøre op med en turnering og indføre slutspil, er det noget aparte noget. Den menige tilskuer forstår det godt, for så kompliceret er det ikke, men følelsesmæssigt forstår han det ikke."Holmstrøm fra hoftenMangler OB noget for at vinde DM?"Jeg tror ikke, de mangler noget, med mindre de begynder at tænke over det."Kan FCK erstatte Atiba Hutchinson?"Stor respekt. Han er en spiller, der er til rådighed i alle kampe, aldrig er skadet og leverer præstationer med et vist niveau. Men kirkegården er fuld af uundværlige folk."Hvad er Brøndbys største sportslige problem?"Det tror jeg ikke, at vi kan holde inden for en one-liner."Hvordan kan det være, at Esbjerg og Silkeborg har succes i denne sæson?"Jeg tror, udgangspunktet i begge klubber har været ydmyghed og stenhårdt arbejde. Det er de to trænere garant for. Det kommer man langt med."Hvem er Superligaens bedste spiller?"Der er mange gode. Hvis jeg må sige det sådan, er den for sit hold mest betydningsfulde spiller Sölvi Ottesen. Jeg kunne nævne spillere, der er bedre. En William Kvist har spillet strålende, men han har ikke nær den samme afgørende indflydelse på sit holds præstationer som en Sölvi Ottesen. Han er virkelig en klippe i hver ende af banen."Gårdmand Bjørns hilsen til ÅrhusDa AGF i begyndelsen af sæsonen lå i toppen af sæsonen, udmærkede Niels-Christian Holmstrøm sig med en spids bemærkning om AGF's muligheder - eller rettere mangel på samme - for at slutte sæsonen i toppen. Det fik mangt en århusianer i gear, men med dårlige resultater i begyndelsen af foråret ser Holmstrøm ud til at kunne gå endnu et år uden at blive Gårdmand Bjørn."Uden for dagsordenen kan du viderebringe en hilsen fra mig [til Århus]. Man ved aldrig, hvad der sker i fodbold, men du må gerne hilse alle dem, der har brugt penge på frimærker til postkort om min Gårdmand Bjørn-udtalelse. Kan du ikke sige til dem, at de pynter derhjemme," siger Holmstrøm med et stort grin."Nogle gange siger man - heldigvis - mere, end man burde sige. Somme tider skulle man kunne holde kæft med tilbagevirkende kraft. Men for nylig så jeg, at nogen havde gemt en udtalelse, hvor jeg havde kommenteret Søren Åkeby, efter at han havde råbt op om, at AGF inden for tre år ville vinde en guldmedalje. De havde fundet et citat frem fra mig: "Så henter de en brandmand ud fra Sverige, som står og lover guld og grønne skove. Og ikke en eneste journalist stiller spørgsmålet, om han er blevet rablende sindssyg." Det synes jeg faktisk var ret morsomt. Nogle gange kan man godt være heldig, men ikke altid," siger Holmstrøm, der bakker op om det evige århusianske håb om at blive et tophold."Vi synes alle sammen, det ville være udmærket, hvis de fik styr på det og kom med frem. Men det tager noget tid," siger Holmstrøm.