Rend os i traditionerne
Getafe kunne være Randers, Helsingør eller Roskilde, og det er ikke ondt ment. Vi taler om en spansk provinsby på over 150.000 indbyggere, så faktisk bor der langt flere mennesker end i de omtalte danske provinsbyer, men stemningen er den samme.Smalle gader, ingen høje huse, ikke alt for meget larm, men dog den sædvanlige summen af glade mennesker på gaden, som man finder overalt i Spanien. De er der i en pærevælling, pensionisterne, arbejderne, de jakkesætsklædte og børnefamilierne.Spanien er stadig et af de lande i EU med den laveste fødselsrate, men Getafe må være med til at trække tallet op, for der er en livlig trafik af barnevogne, lige fra man stiger ud på perronen på stationen Getafe Centro. Vi er små 15 kilometer syd for Madrid, og det tog cirka 20 minutter med nærbanetog fra den centrale Atocha-station inde i Madrid.Dagen forinden var Atocha centrum for den årlige mindehøjtidelighed til ære for ofrene efter terrorangrebet 11. marts 2004, hvor al-Queda anbragte bomber ombord på regionaltogene ind mod Madrid og dræbte 191 mennesker og sårede næsten 2000. Det sørgelige tab af menneskeliv på 11 M, som dagen er døbt, sidder stadig som en klump i halsen på den spanske folkesjæl, som ikke kan forstå, hvorfor netop den skulle rammes så grusomt.Så er det meget rarere at fejre, hvad de levende præsterer. Som for eksempel Michael Laudrups nu landskendte helte i Getafe Club de Fútbol. En kvartfinaleplads i UEFA Cup'en er ikke blot inden for rækkevidde efter den meritterende 2-1 sejr i Lissabon over mægtige Benfica i den første kamp ¿ var man hovmodig og arrogant, ville man sige, at den lå lige til højrebenet. John 'Faxe' Jensen, Michael Laudrups assistenttræner ville måske sige, at den lå til at blive ramt lige i røven.Ikke nok med det. Getafe er skam også levende i den spanske pokalturnering, og med 3-1 hjemmesejr i den første af to kampe mod Racing Santander, står forstadsklubben med det ene ben i finalen for andet år i træk. Klubben Getafe blev dannet så sent som i 1983 og var oprindeligt tænkt som en fanklub til Real Madrid. Den rolle er Los Azulones for længst vokset ud af, men det er som om, at man har taget lidt ved lære af kongeklubben fra den mondæne nordlige ende af Paseo Castellana inde i det centrale Madrid. På den centrale plaza i Getafe Centro står en skulptur af frugtbarhedsgudinden Cibeles, siddende i sin karet, blot i noget mindre størrelse end "den rigtige" Cibeles i på Plaza de Cibeles i Madrid. Hver gang Real Madrid har vundet en titel, kører truppen i åben æresbus ind til statuen af gudinden og anføreren (i snart mange år nu Raúl), kravler op på statuen og binder et Real Madrid-halstørklæde om halsen på hende.Hvis Getafes himmelflugt fortsætter, og klubbens første titel nogensinde kommer i hus, kan det være, at anfører David Belenguer gør det samme ved byens egen mini-Cibeles .Fodbold er opium for folketHalvanden time inden kampstart klokken 21 er det nu ikke fordi, at byen ligefrem summer af fodboldfeber. Klubbens offcielle fanshop i en smal sidegade har blot besøg en af mor med sit fire-fem årige drengebarn, som får et ønske opfyldt, da han forlader biksen med et blå-hvidt Getafe-halstørklæde, der fylder det meste af overkroppen. Først i en taxa ud mod stadion Coliseum Alfonso Perez ¿ Getafes CF's hjem ligger faktisk i udkanten af en udkant ¿ skyller La Marea Azul (den blå tidvandsbølge, som er klubbens kælenavn, red.) brusende gennem gaderne.Hvis der er én, der ikke lader sig rive med af bølgen er det dog min taxachauffør, José Luis ¿ en midaldrende mand med guldfarvede briller, hvis lysebrune hår er gråsprængt i siderne. Et åbenbart halsproblem får hans afdæmpede stemme til at knække over jævnligt, men meningen er markant og ikke til at tage fejl af."Jeg kan ikke lide fodbold. Det er et middel, som magthaverne bruger til at passificere folket og fjerne opmærksomheden fra landets problemer. Fodbold er blot underholdning. Ligesom romerne havde gladiatorkampene, så har vi i dag fodbold. I dag synes vi, at det er for meget at smide folk for løverne, men så kan folk få afløb for deres agressioner gennem fodbolden. Jeg kan godt sige Dem, señor, at hvis det ikke var for fodbolden, ville spanierne igen sloges på kryds og tværs ligesom i borgerkrigen."Store ord på en smuk og varm forårsaften i marts, men nu har José Luis fået talt sig varm."Har du hørt kommentatorerne til en fodboldkamp i tv eller radioen? De råber og skriger fjollede ting som Gooooooool!!! Hvad skal det til for at trække sproget ned på det niveau?"Den kultiverede taxichuffør kan ikke nævne Getafe-spillerne ved navn, men har dog hørt om klubpræsident Ángel Torres, som har tjent sine millioner i byggebranchen. Det er trods alt heller ikke uden stolthed, at han snakker om byens fodboldstolthed."De klarer sig vel meget godt, ikke? Og det er da fint. Holdet har jo gjort vores lille by berømt langt uden for Spaniens grænser. Udlændinge strømmer hertil for at se kampe, og det er da fint med opmærksomheden.Inden Getafes fodboldberømmelse, som allerede har strakt sig godt ud over de typiske 15 minutter, var Getafe nærmest kun kendt som en fly-by. Airbus - den europæsiske gigantkonstuktør af flyvemaksiner ¿ har en stor fabrik liggende lige uden for Getafe, ligesom det spanske flyvevåben har en base lige i nærheden. Begge institutioner har i generationer været den absolut største lokale arbejdsgiver. Byplanlægningen af Getafe er ligefrem indrettet efter luftfart, idet bygninger og huse højst må være i tre etager for ikke at forstyrre de landende fly.Spansk knippelsuppeDen eneste invasion at tage sig af på aftenen er dog de rødklædte Benfica-supportere, der som en stor sværm af bier går summende rundt om Coliseum Alfonso Perez i højt humør og lader sig fotografere sammen med blåklædte Getafe-fans. Desværre holder den venskabelige stemning ikke inde på selve stadion, hvor en gruppe tilbedere af O Glorioso, (den ærefulde, red.) gør deres klub alt andet end ære ved at rive sæderne af nede i deres afsnit bag det ene mål. Samtidig tændes romerlys på stribe, og snart har en tyk dyne af røg lagt sig over dem. Vi er kun et par minutter inde i opgøret.De tilstedeværende politibetjente svarer igen på den eneste måde, spansk politi kender ved uroligheder: Servering af en god omgang knippelsuppe á la carte til alle i nærheden. Skyldige eller uskyldige. Det er vilkårlig lynjustits, men dog justits, og kontant afregning. Mere end én Benfica-fan har uden tvivl stadig ømme rygstykker af behandlingen, men den gør tricket. Roen genoprettes hurtigt.Til stor fryd for Getafes fans, som alle istemmer den dansk/spanske charterklassiker fra de glade Simon Spies-dage: "Vi elsker dans og høj musik....que viva España!" (ok, de sang den altså kun med spansk tekst). Og til glæde for Getafes præsident Ángel Torres, som standsmæssigt ankom til præsident-æreslogen el palco præcis 10 minutter inden kick-off sammen med sit følge af honoratiores. VIP-pladserne er store, tykke, røde lædersæder som i en bedre biograf eller teater, og de er placeret lige under pressepladserne, som i dagens anledning er fyldt op til bristepunktet. På rækken lige under TIPS-bladets udsendtes plads ankommer desuden en lokal legende, nemlig Alfonso Perez ¿ i daglig tale blot Alfonso ¿ som trods sine kun 35 år har æren af at lægge navn til Getafes stadion som byens mest berømte spiller nogensinde. Det mest mærkelige: Alfonso repræsenterede aldrig sin hjembys klub, men spillede for storklubber som Real Madrid, FC Barcelona og Real Betis.Tibage i EM 2000 i Holland og Belgien var det Alfonso, som halvvejs liggende i luften flugtede Spaniens sejrsmål ind mod Jugoslavien i overtiden, hvorved Norge røg ud af EM. I dag ligner den lille mand med proptrækkerdriblingerne en hvilket som helst funktionær eller bankmand med briller og fløjlsjakke, men der er stadig fuld fart på ham. TIPS-bladet ville selvfølgelig gerne have et lille interview, men ved pausefløjtet springer han op fra sit sin sæde som en fjeder og søger ned mod loungen, så det nås ikke. Mus mod elefanterDet er heller ikke fordi, at Alfonso og resten af hjemmeholdets tilskuere får meget at juble over i 1. halvleg. Benfica har bolden mest og kører den rundt. Efter blot et par minutter glider den brasilianske venstre back Leo igennem på kanten og serverer for tankcenterforwarden Makukula, som skovler en afslutning på stolpen. En anden tankcenterforward, Getafes Kepa, som kun er med i andres skadesfravær, header mod slutningen af halvlegen Jaime Gavilán helt fri, men lejesvenden fra Valencia sparker i sidenettet.Så var der bedre boldebehandling at spore hos assistenttræner John 'Faxe' Jensen, da han iført sit stiveste puds kontrollede en bold ved sidelinjen og sparkede den i spil igen under opvarmningen.Toilet- og kioskforholdene på Coliseum Alfonso Perez ville ikke gøre fodboldlederne i Silkeborg IF eller Lyngby Boldklub misundelige, men hvis man skynder sig, kan man godt lige nå en hurtig bocadillo con chorizo nede i klubcafeteriet i pausen.Det er bestemt ikke, hvad de gæstende supportere er vant til fra deres eget topmoderne fodboldtempel, Estadio da Luz i Lissabon, men de ser ud til at hygge sig alligevel. Det siger lidt om størrelsesforholdet mellem de to klubber, at Benficas trofaste udebanetilskuerskare er mindst dobbelt så stor som Getafes ditto på eget græs. At sammenligne Benfica og Getafe institutionelt er lidt som at sammenligne mus med elefanter, men sportsligt er det nærmere omvendt anno 2008. Legendernes tid er ved at rinde ud i Benfica, godt symboliseret af, at klubbens største stjerne og bedste spiller, Rui Costa, nu nærmer sig de 36 år og synger på sidste vers, uden de oplagte talenter til at tage over, når han efter alt at dømme stiller støvlerne på hylden til sommer.Talenter vrimler det til gengæld med hos Getafe, og hvis Michael Laudrup kan holde på stjerner i svøb som Ruben De la Red, Esteban Granero og Juan Albín, ser fremtiden ualmindelig lys ud.I 2. halvleg ruller ungdommen sig ud, og den ene blå bølge efter den anden skyller ned mod Benfica-målet. Efter flere tilløb med store chancer giver det endelig bonus, da kampens bedste spiller, Ruben De la Red, fra sin uvante forsvarsposition slipper Albín løs med en lang og dyb stikning. Den uruguayanske angriber tæmmer perfekt med sin venstre flødefod, hvis boldbehandling er på højde med de bedste i den spanske liga. Alene med keeper Quim chipper han frækt bolden over den lille portugisiske målmand i en manøvre, der på spansk kaldes una vaselina.Benficas bagdel er i overført betydning blevet smurt, og de blå halstørklæder svinges lystigt til taktfaste Olé-råb ved hver en vellykket aflering og omkvædet: "A por ellos! Oléeee!" (gå på dem, Olé!) gjalder ud over stadion.Dværgen Getafe sender giganten Benfica ud af Europa. Hvad nytter det så at have tradtionerne på sin side? I Get afe siger de: Rend os i traditionerne!Har han snart tisset?Nogle ting omkring Getafe måtte dog gerne ændres, hvis man spørger det spanske pressekorps. For eksempel professionalismen omkring spillerinterviews og mixed-zone, hvor spillerne normalt skal passere forbi pressen efter en kamp. Michael Laudrup kommer ud til pressekonferencen, men mixed zone bliver suspenderet til de spanske journalisters store fortrydelse. Vi nærmer os midnat og deadline for de spanske sportsaviser. Redaktørerne ringer uafladeligt til journalisterne for at høre, hvor spillerinterviewsene bliver af.Getafes kvindelige pressechef ved navn Luz har ellers lovet, at tre af heltene vil dukke op, men spillerne har travlt med at fejre sejren med højlydte jubelbrøl nede i omklædningsrummet. Derefter forsvinder de. Kun Ruben De la Red bliver tilbage, men det er fordi, at han skal til dopingkontrol. Og da urindråberne ifølge pressechefen ikke vil komme, bryder panikken og frustrationerne ud i lys lue mellem journalister og pressechef, der gensidigt slynger beskyldninger ud."Har han dog ikke snart tisset?," sukker en kvindelig sportsjournalist, som hører til blandt de mest aktive i protesten."Ja, så giv ham dog nogle øl eller noget. Og tag nogen med til os også," supplerer en tørstig mandlig reporter.Til sidst lykkedes det, og en lidt forlegen Ruben De la Red dukker op og svarer på spørgsmål. Han er en fantastisk spiller, og selvfølgelig er han glad. Ligesom det store flertal af indbyggerne i Getafe var det på denne, klubbens historiske aften.