Problemet Samuel Eto'o
Samuel Eto'o er på kort tid gået fra at være Barcelonas største aktiv til at være Barcelonas største problem. Aktuelt er Barcelona afhængig af Eto'o's vilje til at indgå i en byttehandel med Inters Zlatan Ibrahimovic, som efter planen skal overtage Eto'o's plads i Barcelona.
Hvis ikke Eto'o er med på den, har Barcelona ikke råd til at købe Ibrahimovic, som Inter værdsætter i næsten samme prisklasse som Cristiano Ronaldo. Heri ligger i sig selv et hykleri af de helt store hos Barcelonas præsident Joan Laporta, som for mindre end en måned siden talte dunder om ærkerivalen Real Madrids spenderefest, som han uden blusel stemplede som "imperialistisk og arrogant".Joan Laporta påstod, at Barcelonas indkøbsmodel var langt mere realistisk og udelukkende begrundet i sportslige hensyn, men det klinger unægteligt hult, når man efterfølgende ser på eksemplet Eto'o.I Ibrahimovic får Barcelona en spiller, som bestemt er rigtig god, endda i verdensklasse, men ikke bedre end Samuel Eto'o til det, som begge de herrer fortrinsvis er ansat til: At lave mål.Samuel Eto'o har scoret 98 mål i 143 kampe for Barcelona. Zlatan Ibrahimovic har scoret 76 i 160 for Inter og Juventus. Som man ville sige på engelsk: You do the math!Zlatan Ibrahimovic' værdi bør ikke være meget over de godt 338 millioner kroner, Barcelona skal smide kontant, hvorfor Inter reelt aftager Eto'o gratis. Det regnestykke hænger simpelthen ikke sammen.Denne desperate beslutning om at komme af med Eto'o er begrundet i alt andet end noget sportsligt. Reklamepenge fra et stort amerikansk sportsudstyrsfirma samt udsigten til storsalg af Zlatan-trøjer ligner en tanke.Det kan dog også være noget andet. Træner Guardiola sagde det ikke udtrykkeligt på pressemødet mandag, men lod forstå, at det er Eto'o's problematiske karaktér, som gør ham til et problem. Guardiola ville allerede have kylet Eto'o ud sidste sommer, men ombestemte sig, da han scorede mål på samlebånd i træningskampene (og siden fortsatte med at bombe løs gennem hele sæsonen - blandt andet også i Champions League-finalen.Også Frank Rijkaard var skeptisk over for Eto'o, men man kan spørge sig selv, hvad Eto'o egentlig har gjort galt i sin Barcelona-tid, bortset fra at være ærlig og sige sandheden. Barcelonas omklædningsrum var et kaos, da Ronaldinho og Deco opførte sig som konger og boltrede sig på byens diskoteker, og Rijkaard med sin 1960'er-pædagogik lod autonomien råde. Eto'o påpegede det blot offentligt.Og da Eto'o under Guardiola udtalte, at hans virkelige yndlingshold er Mallorca, og at han kun er i Barcelona for at vinde titler, udviste han en befriende ærlighed, som mange klublogo-kyssende lejesoldater (ingen nævnt, ingen glemt) kunne tage ved lære af.Men i fodboldverdenen kommer man ikke altid længst med ærlighed. Spørg bare Joan Laporta.