Holland - EM-udstyr
Træneren
Bert van MarwijkNationalitet: HollandskFødt: 19. maj 1952 i Deventer, HollandAnsat som landstræner: Juli 2008EM-erfaring: Ingen, men førte Holland til VM-finalen i 2010, så noget slutrunde-erfaring har han dog... Som aktiv nåede han i øvrigt 393 kampe i den bedste hollandske række for klubber som Go Ahead, AZ og Maastricht, men han fik kun en enkelt landskamp midt i hollandsk fodbolds første gyldne periode, i 1975 mod Jugoslavien. Efter endt karriere som offensiv midtbanemand har han arbejdet som træner med størst succes i Feyenoord, hvor han var med til at føre Jon Dahl Tomasson, Robin van Persie og andre frem til sejr i UEFA Cup-finalen, mens han efterfølgende også var et par sæsoner i Dortmund. Har i øvrigt allerede kontrakt på VM 2014 og EM 2016 med det hollandske forbund.
Nøglekampen på vejen mod EM
12. oktober 2010: Holland-Sverige 4-1Efter to åbningssejre i kvalifikationsgruppe E var der stor optimisme i den svenske lejr under ny og inspirerende ledelse af Erik Hamrén, men det fik hollænderne hurtigt knust. Hjemme i Amsterdam udnyttede man nemlig gæsternes offensive tilgang til kampen ved at sikre sig en knusende sejr, der allerede var på plads efter 58 minutter, da scoringstavlen viste 4-0. Det flotte spil uden den af van Marwijk karantæneramte De Jong på midtbanen løftede også den hollandske fodboldsjæl efter kvalitetsdebatten oven på VM-finalen mod Spanien, og med to efterfølgende sejre over Ungarn var EM-pladsen nærmest sikret. Eneste minus i en gruppe, der gav 37 scorede mål (heraf 16 mod San Marino), var, at Sverige vandt det afsluttende returopgør, for det ødelagde landstrænerens mulighed for at gentage den ubesejrede kvalifikation fra før VM.
Tidligere EM-meritter
Fra 1988 og frem har Holland været en af de stærkeste EM-nationer, for i de seks slutrunder er de hver gang kommet videre end gruppespillet. I 1988 vandt man EM efter finalesejr over Sovjetunionen via Marco van Bastens uforglemmelige flugter, mens man røg ud på straffespark i semifinalen i 1992 (til Danmark) og på hjemmebane i 2000 (til Italien), mens Portugal vandt i ordinær tid i 2004. Historisk vandt man i øvrigt også bronze i 1976
Holland Idealopstilling 2012
(4-2-3-1)StekelenburgVan der Wiel, Heitinga, Mathijsen, WillemsVan Bommel, De JongRobben, Sneijder, Van PersieHuntelaarDer er store defensive problemer i den hollandske lejr. Det har længe været kendt, at venstre back Erik Pieters var væk med en brækket fod, men afløseren har ikke været oplagt, og nu er der åbnet en uventet EM-mulighed til 18-årige Jetro Willems, der også afløste ham i PSV, for alternativet Stijn Schaars spillede ifølge eget udsagn sidst back som 14-årig, mens aldrende Wilfred Bouma meget vel kan ende i centerforsvaret. I weekendens kamp mod Bulgarien blev Joris Mathijsen nemlig fiberskadet og er ude et par uger, så han er tvivlsom til gruppeåbneren mod Danmark. Et andet problem er helt fremme, for Holland spiller kun med en angriber på top, men har både Premier League- og Bundesliga-topscoreren at vælge imellem. Hvis van Marwijk går med Huntelaar, må van Persie ud på kanten, men han vil helst ikke spille til venstre, hvilket også gælder Sneijder og Robben, så van Persie kan også gå på top, mens Dirk Kuyt så får chancen. Den kan nu også gå til Afellay, der er udpræget venstrekant, selv om han har været knæskadet det meste af sæsonen. Og hvor skal Rafael van der Vaart spille henne? Enten offensiv midt, men der står Sneijder, eller central midt ved siden af van Bommel centralt og defensivt, men det ligger umiddelbart til De Jong, så van der Vaart kan blive stjernen, der trækker nitten i startopstillingen. (pyndten)
Statistik for EM-kvalifikationen
MålmændMaarten Stekelenburg+22.09.82+Roma+6/0Michel Vorm+20.10.83+Swansea+4/0Tim Krul+03.04.88+Newcastle+0/0ForsvarJoris Mathijsen+05.04.80+Malaga+10/0Gregory van der Wiel+03.02.88+Ajax+10/0Erik Pieters+07.08.88+PSV+9/0 *)John Heitinga+15.11.83+Everton+7/1Jeffrey Bruma+13.11.91+HSV+2/0 *)Urby Emanuelson+16.06.86+AC Milan+2/0 *)Vurnon Anita+04.04.89+Ajax+1/0 *)Wilfred Bouma+15.06.78+PSV+0/0Khalid Boulahrouz+28.12.81+Stuttgart+0/0Ron Vlaar+16.02.85+Feyenoord+0/0Jetro Willems+30.03.94+PSV+0/0MidtbaneWesley Sneijder+09.06.84+Inter+8/3Rafael van der Vaart+11.02.83+Tottenham+8/1Mark van Bommel+22.04.77+PSV+8/0Eljero Elia+13.02.87+Juventus+8/0 *)Ibrahim Afellay+02.04.86+Barcelona+6/3Kevin Strootman+13.02.90+PSV+5/1Nigel de Jong+30.11.84+Manchester C+4/0Hedwiges Maduro+13.02.85+Valencia+2/0 *)Wout Brama+21.08.86+Twente+1/0 *)Arjen Robben+23.01.84+Bayern München+0/0Stijn Schaars+11.01.84+Sporting+0/0AngrebKlaas-Jan Huntelaar+12.08.83+Schalke 04+8/12Dirk Kuyt+22.07.80+Liverpool+9/6Robin van Persie+06.08.83+Arsenal+6/6Ruud van Nistelrooy+01.07.76+Stoppet+5/2 *)Luuk de Jong+27.08.90+Twente+2/1Jeremain Lens+24.11.87+PSV+2/0 *)Georginio Wijnaldum+11.11.90+PSV+1/1 *)Luciano Narsingh+13.09.90+Heerenveen+0/0*) ikke udtaget til EM-truppen