Himmelev tævede England
Danmark-England 6-1!
Ganske usædvanlige landsholdscifre, men sådan endte lørdagens kamp om tredjepladsen ved årets internordiske turnering for U/17-landshold i Sverige. Et resultat og en kampudvikling, der også kom bag på de danske landstrænere Thomas Frank og Per Andersen."Jeg var overrasket over, at England kunne gå ned på den måde, men vi spillede en flot kamp og kørte dem helt over til sidst," lød det fra den debuterende træner Thomas Frank, mens Per Andersen gennem sine mange år i international ungdomsfodbold aldrig har oplevet noget tilsvarende fra et engelsk hold.Efterfølgende havde englænderne travlt med at sige, at de var taget til Sverige uden 6-8-10 af de bedste spillere, men for to år siden, da Danmark med årgang 1990 slog englænderne 4-0 i den internordiske finale hed det også, at man mødte med et reservehold. Alligevel var 10 af de engelske spillere fra den kamp med på det engelske hold ved EM-slutrunden otte måneder senere.Seks forskellige spillere scorede de seks danske mål mod England, og ganske bemærkelsesværdigt kommer tre af dem fra den lille Roskilde-klub Himmelev. Det er de to fætre Mads Hvilsom og Alexander Green samt Dario Dumic. Mens Hvilsom og Green i dag spiller for henholdsvis FC Midtjylland og Lyngby, så er Dario Dumic netop skiftet fra Hvidovre til Norwich. Derfor var det ekstra perfekt for ham at score mod England. I øvrigt var det forsvarssspillerens andet mål i turneringen, da han også scorede i sin debutkamp mod Færøerne. Flere andre spillere fra den stærke 92-årgang i Himmelev begår sig i øvrigt nu i større klubber.Det danske U/17-landshold vandt tre af fire kampe under turneringen i Sverige, men kiksede finalepladsen med et 0-1-nederlag til Skotland.