Han er ikke en metervare
"Jeg havde lyskeproblemer i forvejen, og så fik jeg et trælår og et slag på akillessenen, og vi taber, så det var en rigtig lortedag!"
Sådan lød det lørdag eftermiddag fra 17-årige Uffe Manich Bech, da han med en ispose på låret humpede fra kunstgræsbanen og op imod klubhuset i Lyngby efter et skuffende 1-2-nederlag mod Esbjerg. Man forstod, at han så sort på tingene, da han samtidig frygtede at skavankerne ville koste hans deltagelse på U/18-landsholdet i denne uge i Slovakiet.Men Uffe Bech kom med til Slovakia Cup, hvor danskerne mandag mødte Italien, og hvor han er med i truppen som eneste fra årgang 1993. Den lille offensivspiller er rykket op blandt 92'erne på baggrund af en forrygende sæson for Lyngby, suppleret med fine præstationer på U/17-landsholdet ovenpå en skadesperiode, der gjorde ham stærkt savnet, da U/17-landsholdet i efteråret røg ud i den indledende EM-pulje.Også i Lyngby er han rykket op fra U/17- til U/19-holdet, og i klubben regner man med at han inden sæsonen er omme også får debut på førsteholdet i 1. division."Tallene taler for sig selv, efter seks mål i de første kampe på U/17 og han spillet 13 U/19-kampe og lavet 13 mål, plus han har scoret i de seneste landskampe, han har spillet også. Hans scoringer er ikke bare lucky punch, han ved, hvad det er, han laver," siger Lyngbys A+-træner Christian Nielsen og nævner som eksempel målet i forrige U/18-runde ude mod Brøndby.Mange andre [tankestreg] ikke mindst agenter [tankestreg] har lagt mærke til knægten, som Lyngby har fået fra HIK, men han holder begge ben på jorden og er tilfreds med sin nuværende aftale med Lyngby, der løber endnu to år."Uffe har et fantastisk blik for spillet, er en rigtig rigtig klog spiller, som, fordi han har været mindre end de andre, har været vant til at klare sig på teknik og handlehurtighed. Han bliver bare bedre og bedre. Der er forskellige veje til målet, og Uffe er en af dem, som vi ikke kan lave aftaler med hans skole om at træne ekstra. Uffe træner fire gange om ugen, hvor mange af de andre træner seks gange om ugen. Vi kunne godt tænke os at få flere træninger på, men det kan ikke lade sig gøre i øjeblikket, men fremadrettet skal han træne med vores førstehold hver onsdag eftermiddag," siger Christian Nielsen.
Dametræner
Uffe Bech går på gymnasiet i 1. g og det hører udover den mindre træning med til hans succeshistorie, at han udover skader også har været en del væk på rejser, hvilket sætter hans præstationer endnu mere i relief.
"Han bare præsterer, når han træder ind over kridtstregen. Han har en passion for spillet, uanset hvilket hold han spiller på, finder han sine værdier, fordi han bare har lyst til at spille. Den slags er ikke metervare, hans type er der ikke mange af i Danmark," lyder fra Christian Nielsen.Vurderingen fra landstræner Thomas Frank er næsten enslydende:"På alle måder er han en fantastisk fodboldspiller, han er målfarlig, har blik for spillet, arbejder hårdt. Han har altid et glimt i øjet, men er super meget på, når han er inde på banen, stresser aldrig, men forstår at taget presset ud af bolden og kan mange ting," siger Thomas Frank.I Lyngby var man ikke helt sikre, da man rykkede ham fra U/17 til U/19, men han har taget skidtet meget naturligt og har præsteret fra første dag, så det har vist sig at være den rigtige beslutning.Christian Nielsen forventer, at han bliver prøvet på førsteholdet inden de går på ferie, og tror på, at han kan blive fast mand i løbet af et halvt eller et helt år. Talenttræneren understreger dog, at han først skal bruges for alvor, når han er klar til det. Samtidig advarer Christian Nielsen også imod at "hype" ham og unge spillere for voldsom og finder det således uheldigt, at Uffe Bech bl.a. på DBU's hjemmeside er blevet omtalt som "Danmarks Messi".Måske er der visse lighedstegn mellem de to, men på mindst ét punkt har Uffe Bech høstet nogle erfaringer som Barcelona-stjernen ikke har prøvet! Uffe var, fra han var 13 år og tre år, frem træner for et dameseniorhold i barndomsklubben HIK!"Det var meget sjovt, men desværre måtte jeg stoppe med det for et år siden."billedtekst:Mange holder øje med Lyngbys Uffe Bech. Her er han omgivet af tre Brøndby-spillere i U/19-ligakampen forrige lørdag. Foto: Søren Duusgaard