Et årti med tabere
Har de danske spillere tabt niveau, efterspørger Bundesligaen nogle kvaliteter, som findes i rigere mål hos andre nationaliteter, og skal vi vænne os til, at det forbliver sådan - nemlig at det er den hollandske æresdivision, som kun er lidt bedre end den danske superliga, som i stedet opsluger flest danske topnavne? Med de få undtagelser, der lander i de store ligaer.
Spørgsmålet har trængt sig på i flere år, men bliver stadig mere påtrængende, stadig mere klargjort af de faktiske hændelser. Omkring danskere på bænken, skadede danskere og danskere i konstante klubskifter på forgæves jagt efter lykke og stabilitet.Den aktuelle situation i Bundesligaen indgyder ikke den store optimisme omkring anden og sidste sæsonhalvdel og peger slet ikke i en retning, der vil give mere kvalitet endsige kvantitet fra dansk side. Leon Andreasen og Tommy Bechmann forsøger at kæmpe sig tilbage efter langvarige skader, tilsammen har de spillet 0,0 kampe i denne sæson, sommerens ligadebutant Leon Jessen ser fortsat ud til at være reserve i Kaiserslautern, mens det synes kun at være et spørgsmål om tid, inden Thomas Kahlenberg forlader Wolfsburg. Midtbane-regissøren er sikker starter på det danske landshold, men har under tre forskellige trænere på over halvanden sæson i folkevognsbyen aldrig formået at overbevise om sit værd.Tilbage er også Simon Kjær, der efter en svær start er ved at slå til i Wolfsburg, og fremtidshåbet Nicolai Jørgensen samt Daniel Jensen, der ikke mindst i kraft af sin skades-frekvens samt kontraktudløb til sommer forbliver anonym og er ved at være fortid i Werder Bremen. Men hvis ikke man slår til i Bundesligaen, hvordan skal det så være muligt i Spanien eller England, og en anden målestok er den kendsgerning, at Tysklands gennem årene førende klub, Bayern München, ikke har haft bud efter en dansker, siden Brian Laudrup forlod Säbener Strasse i 1992.
Kun få danske vindere
Ove Flindt Bjerg er scout for Borussia Mönchengladbach, og den nedrykningstruede klub har i vinter forstærket sig på tre pladser, men ingen af dem er danskere.
"Vi kigger på danske spillere og især dem fra fortiden har gode og store navne i ikke mindst den her klub, men selv om danskerne i dag er taktisk og teknisk godt uddannede, så er langt de fleste simpelt hen ikke stærke nok under højt pres. Bundesligaen er måske førende i Europa, når vi taler om tæthed i kampenes kvalitet, altså forskellen på top og bund. Den er ikke ret stor her, og det vil sige, at der kræves 100 pct. i hver kamp. Samtidig er niveauet i Superligaen, når man ser bort fra FC København, nærmest faldende," mener Flindt Bjerg.Han peger på Simon Kjær, som en spiller, der selvfølgelig skal have sin tid til at vænne sig til en ny kultur og en ny spillestil, men som i Palermo i de fleste kampe i Serie A ikke blev udfordret på samme måde som i den tempomæssigt og fysisk langt mere krævende Bundesliga.Tipsbladet har lavet en liste over alle de danske spillere, som det seneste årti har været i kamp i den tyske Bundesliga. Tallet er 39, og dertil kommer et par stykker, som aldrig fik spilletid. Derudover har vi se bort fra et par spillere, der nok har været i Tyskland siden 2000, men som kom dertil før Ebbe Sand skiftede fra Brøndby til Schalke 04 i 1999.Netop Ebbe Sand er udgangspunkt og målestok i dokumentationen. Ikke kun fordi han som hårdtarbejdende angriber blev tysk topscorer og ligefrem super-idol i Gelsenkirchen og omegn. Lidt mindre kan gøre det, men højst en håndfuld af de knap 40 danske navne kan kaldes succeser i Bundesligaen.Det hænger ofte meget sammen med, hvad spilleren har opnået af kampe og priser. Udover topscorertitlen blev Sand to gange pokalvinder, og det sidste er også lykkedes for Daniel Jensen med Werder Bremen og Jan Kristiansen med Nürnberg. Derudover har dansk-spanske Thomas Christiansen vist sit værd med en topscorertitel, ligesom Christian Poulsen brugte fire udviklende sæsoner i Schalke 04 som springbræt til en karriere i Spanien, Italien og England. Også Bo Svensson i Mainz må betegnes som en succes, og Simon Kjær som sagt er i færd med at blive det, men så er alt også sagt.
Thygesen gav for hurtigt op
Sammenholdt med halvfemserne er denne liste et dokument over klar dansk tilbagegang. Dengang opnåede spillere som Flemming Povlsen, Bjarne Goldbæk, Michael Schjønberg og Peter Nielsen at blive tysk mester og måske endda også pokalvinder.
Her var Ebbe Sand tæt på i 2001, så vi skal tilbage til 1998 med Kaiserslautern og Schjønberg for at finde den seneste danske spiller på et tysk mesterhold. Da Stuttgart i 2007 overraskende strøg til tops havde de etablerede landsholdsspillere Jon Dahl Tomasson og Jesper Grønkjær stukket halen mellem benene og forladt klubben. Og på listen over de største skuffelser i forhold til forventninger bl.a. tilføjes navne som Søren Larsen, Niclas Jensen og Michael Gravgaard Selvfølgelig er konkurrencen de senere år øget. Bosman-dommen fra 1996 slår for alvor igennem i dette årti, og spillere fra allehånde lande dukker op. Men der findes vel stadig velskolede danske spillere med den rette indstilling?"Man kan også vende den om og spørge, hvad det var, som fik typer som Flemming Povlsen og Ebbe Sand til at slå igennem. Teknisk og taktisk var de ikke nær så dygtige, som de fleste af de aktuelle navne, men til gengæld havde de viljen og indstillingen til at nå til tops. En del af denne handler om at tilpasse sig og gøre sig fysisk i stand til at klar strabadserne, og her ser der ud til at være mangler," vurderer Flindt Bjerg.Et eksempel er Mikkel Thygesen, som gør det godt i FC Midtjylland, men ikke slog til i Mönchengladbach. Han nåede i 2006 at spille bare fem kampe, inden han efter få måneder rejste tilbage til Danmark."Det har ikke noget at gøre med, om jeg kan lide spilleren eller ej, men Thygesen havde hverken på eller udenfor banen det, der skulle til, og der findes mange andre eksempler. En Jan Kristiansen spillede enkelte gange til den helt store guldmedalje i Nürnberg og afgjorde bl.a. en pokalfinale, men havde generelt svært ved at holde niveau. Det kan reelt kun handle om noget mentalt, og det kan der selvfølgelig arbejdes med," vurderer Flindt Bjerg.
Flemming Povlsen siger god for Stryger
Flemming Povlsen, der var fast mand og favoritspiller blandt tilhængerne i både Köln og Dortmund, indrømmer, at de store danske halvfjerdser- og firsernavne næsten skabte automatisk medvind for hans generation af danskere i Tyskland. Ulrik le Fevre, Allan Simonsen og Henning Jensen i Mönchengladbach, Ole Bjørnmose og Lars Bastrup i Hamburger SV samt Johnny Hansen og Søren Lerby i Bayern München var efter tysk målestok absolutte topnavne og bærende skikkelser på deres meget vindende klubhold.
"Men medvind fra den side rækker ikke alene, man må også gøre en indsats selv. Det kan lyde hårdt og brutalt, men især i Tyskland er det vigtigt, at du kan tage mosten til træning og gå hårdt til dine medspillere og samtidig bagefter være gode kolleger med dem. Det er noget af en balanceakt. Man kan sige, at Ebbe Sand og jeg med vores indstilling til hårdt arbejde passede perfekt til de klubber, som vi spillede for, nemlig Schalke og Dortmund. Især i Ruhr-området kommer man langt med den indstilling og attitude. Tilskuerne lægger mærke til det og påskønner det, og pressen falder ikke så let over løbestærke publikums-yndlinge, når holdet ryger ind i en dårlig stime."Flemming Povlsen slår en streg under pressens betydning."Der findes ingen lette løsninger, men man skal kende kulturen og tilpasse sig. Jeg kan kun udtale mig ud fra egen erfaring, men jeg har selvfølgelig set og hørt så en del, som jeg kan lægge oveni. I Tyskland langt mere end i Danmark og Holland er pressen en vigtig med- og modspiller. De pumper og presser klubberne konstant, skriver om dem hver dag, gode og dårlige nyheder, og så er det mere end vigtigt at stå godt overfor alle," vurderer Flemming Povlsen, der er enig i påstanden om, at det heller ikke fremover ser så godt ud med håbet om dansk succes i Bundesligaen. Dog med mindst én undtagelse:"Jeg kunne godt tænke mig at se en type som Brøndbys Jens Stryger Larsen dernede. Han er pågående og spiller med stor energi og lyst. Når han bliver nedlagt, rejser han sig bare uden brok og giver den en ekstra skalle. Det er den type, som Bundesligaen har brug for."