En afslappet sejr
Legende let så det ud, hvorfor de obligate kritiske stemmer hurtigt var ude med meldinger om, at det så lidt for let ud, da verdens bedste cykelrytter satte resten af feltet til vægs ¿ eller rettere bjergs ¿ i årets udgave af Giro d´Italia. Om ikke fra første dag, men så snart det havde betydning for klassementet, trådte Alberto Contador i karakter. Og gjorde konkurrenterne til statister.
Blandt kritikerne var Michael Rasmussen, der tilsluttede sig et kor, som egentlig ikke havde noget imod, at Contador vandt, hvilket også ville være dybt uretfærdigt. Derimod kørte kritikken på, at Team Saxo Bank-SunGuards Giro-hold simpelthen var for stærkt. At det var den støtte som Contador fik fra holdet ¿ i modsætning til den hjælp de andre topryttere fik fra deres respektive - der gjorde ham til den uovervindelige.Meninger har man lov at have, men som bekendt lyver tallene aldrig. De siger, at spanieren steg til tops på sejrspodiet i Milano over seks minutter foran Michele Scarponi. Vincenzo Nibali sluttede knap syv minutter efter, den tidligere Cykle Cross mand John Gadret ¿ franskmanden, der fik sit Giro gennembrud i 2006 ¿ over 10 og på femtepladsen blev spanske Joaquim Rodriguez kørt mere end 11 minutter agterud.Måske kunne det endda være gået endnu værre, hvis Contador havde kørt sig ud på den afsluttende enkeltstart, men som han sagde: " Ingen grund til at løbe en stor risiko i svingene - eller give alt, hvad jeg har. Jeg vælger den sikre løsning."Set udefra vil tre magiske Giro dage med Contador i centrum blive husket. Først og fremmest den højdramatiske søndag på Etna og bjerg-enkeltstarten. De to etaper som spanieren vandt. De to sejrsdage, hvor han med verdensmandsmine førte sig frem. I sit rette element. Sublimt!Men også hans kørsel på den tredje sidste etape bør tages med. Da han for tredje gang satte de mere og mere knækkede italienske rivaler på plads og med storsind lod sin tidligere holdkammerat Paolo Tiralongo vinde.
Mellemrubrik: Mesterklasse på to hjul
Vulkanen Etna var trukket i festtøjet og klar til at tage imod feltet søndag den 15. maj. Nogle dage før havde den ellers vist tænder og præsenteret sig fra sin mindre gæstfrie side. Truede med et markant udbrud af en sådan karakter, at arrangørerne overvejede at aflyse, men heldigvis blev det ikke aktuelt.
Ikke antydningen af tvivl om, at en også udbrudsivrig Contador med selvsikker præcision havde udvalgt sig netop denne søndag. "Jeg har altid drømt om at vinde på en vulkan," forklarede han bagefter "Jeg følte mig godt tilpas på den første opkørsel og anden gang vi kørte mod toppen, vidste jeg, at dette ville blive min dag. Jeg følte ikke, at jeg havde noget at bevise. Jeg ville bare vinde."Spanierens kørsel var et lærestykke i bjergkørsel, en master-class på to hjul, den nok så kendte magtdemonstration, der i den tyske kliche-version hed: "Contador lässt am Ätna den muskel spielen."Vel først og fremmest benmusklerne, selvom højre armen også blev sendt til vejrs, da han krydsede stregen. En fuldstændig efter bogen sejrshilsen, som på ingen måde burde inspirerer de italienske arrangører til den brøler de begik ved den afsluttende sejrs-ceremoni i Milano, hvor de skandaløst afspillede en gammel fascisthymne. I stedet for nutidens spanske nationalmelodi.Ikke fordi Contador er uvant med den slags. Hvem husker ikke, da Tour-ledelsen i Paris sendte den danske nationalsang i luften, da Contador skulle hyldes.Ingen i cykelsporten kender tilsyneladende den rigtige spanske nationalhymne.Contadors kørsel var som taget ud af instruktionsbogen. Til sidst kunne kun den tapre venezuelaner Jose Rujano følge ham. 50 sekunder senere fulgte en flok slagne medfavoritter: Publikums yndlinge Stefano Garzelli, Nibali, tjekken Roman Kreuziger, spanske David Arroyo og hviderusseren Sivtsov. Lidt efter fulgte en anden af massernes helt: Scarponi.For dem var det slemt nok, men endnu værre gik det for andre af løbets forhåndsfavoritter, der blev totalt knækket på den berømte vulkan. Rabobank-russeren Denis Menchov og Joaquin Rodriguez blev reelt kørt ud af favoritfeltet.Contador satte dem så effektivt på plads, at de virkede rystede flere dage senere. Rodriguez formåede dog at ryste skuffelsen af sig og sluttede på en samlet 5. plads."I dag begyndte min Giro," sagde han. Ingen havde lyst til at modsige ham.
Enkeltstartsmassakren
Dagen derpå var hviledag, hvorfor Contador kunne gøre status, da han mødte verdenspressen: "De første ni dage har været intensive og krævende, men allerede nu viser de første forskelle sig. Jeg kan derfor drage de første konklusioner med tanke på, hvordan forhåndsfavoritterne har klaret sig. Jeg ser det som et godt tegn, at jeg allerede nu har taget en smule afstand," sagde han.
"Rivalerne er fortsat de samme. Flere har tabt tid, men jeg kan ikke sige, om det skyldes "den dårlige dag". Eller om det er tegn på generel, dårlig form."Om det danske holds støtte sagde han: "Det er svært for et enkelt hold at kontrollere Giroen, men det håber jeg selvfølgelig, at vi kan. Mine holdkammerater virker meget motiverede."Bjergenkeltstarten kom til at stå i skyggen af et dødsfald. Dagen før omkom spanieren Xavi Tondo, der var en af Contadors nære venner, i en tragisk ulykke i sin garage. Derfor dedikerede Contador sejren til sin afdøde ven. En sejr, der slog fødderne væk under medfavoritterne. Hvis det da ikke allerede var sket.Det hører med til historien, at ikke alle syntes Contador var den mest sympatiske rytter i den lyserøde førertrøje. Der blev talt om arrogance og om, at han hånede konkurrenterne, ligesom der hørtes mishagsytringer blandt de italienske tilskuere.På enkeltstarten kunne man ikke tale om arrogance ¿ med mindre man da blander det sammen med stilsikker, suveræn bjergkørsel. Voldsomme ord har det med at blive misforstået, men rent sportsligt var der tale om en massakre."Jeg startede i et "steady" tempo og fandt min rytme på de første kilometer." forklarede Contador, da han blev bedt om at analysere de 12,7 km mod uret."Derefter kørte jeg så stærkt som jeg kunne. Jeg vidste, at jeg var hurtigere end Nibali efter det første flade stykke, men samtidigt vidste jeg også, at dette vil blive en meget barsk stigning, hvor meget kunne ske."Holdejer Bjarne Riise akkompagnerede med de helt store ord: " En storslået og vigtig sejr. Vi vidste, at afgørelsen først ville komme på de sidste km ¿ og da kørte han jo i en liga for sig selv. Et stort skridt i retningen af samlet sejr," lød det fra team-chefen.
Fredagen i regnvejr
Fredag den 27. maj bød på regnvejr. Den19. etape sluttede med en stigning op til Macugnaga og igen var Contador flyvende. Her viste holdet sin sande styrke, da kaptajnen nærmest til det sidste angreb var omgivet og beskyttet af holdkammerater.
På det helt rette tidspunkt satte han angrebet ind. Ja, undskyld, hvis det begynder at lyde som gentagelse på gentagelse, men sådan var den suveræne sejrherres kørsel i dette løb.Nibali forsøgte at følge med, men igen forgæves. Det ville have været den letteste sag af verden for Contador at vinde etapen, men med stor generøsitet skænkede han sejren til en nærmest overlykkelig Tiralongo.Dagen efter var der dømt Sestriere og Giroens sidste bjerg for denne gang. Her kan man ikke sige, at Contador viste exceptionel kørsel, men som den kloge rytter han er, valgte han observatørens rolle på stigningen, hvilket jo også kræver sin mand.Han sad konsekvent bagerst i favoritgruppen og sluttede lige efter Scarponi.Sammenfatningen hedder, at den 94. Giro blev totalt domineret og kontrolleret af Contador, der gjorde det til en æressag for hans italienske konkurrenter at duellere om andenpladsen.På det afsluttende pressemøde sagde han diplomatisk, at konkurrenter var "stærke på visse tidspunkter." Sagt på en anden måde: Selv var han det hele tiden. Bjarne Riis behøvede kun to velvalgte ord til at beskrive kaptajnens indsats: "Stabil og fejlfri."Som nævnt var det anden gang spanieren vandt Giroen. Læg dertil de tre Tour triumfer og den ene i hjemlandets Vuelta. Så siger almindelig hovedregning, at han har vundet seks Grand Tours."Man kan ikke sammenligne de seks sejre, men jeg må sige, at psykisk var jeg totalt i balance i denne Giro. Samtidigt havde jeg den fysiske styrke til at vinde forholdsvis komfortabelt. Tillad mig at kalde det en afslappet sejr".