Btxter til Zanka
Btxt 1Da "Zanka" havde et halvt år tilbage af sin aftale med FCK, var han fri til at forhandle med andre klubber, og selv om fortsat var knæskadet, var der stadig mange interesserede. Men forsvareren nåede ikke gennem hele møderækken, for det stod ret hurtigt klart, at det skulle være PSV Eindhoven, blandt andet fordi de viste sig at være spot-on i scoutingen, og fordi det er en storklub, der altid er med, der hvor det er sjovt.. Btxt 2Situationen hvor det går galt i Lyngby en søndag i september. "Zanka" lander skævt og får vredet knæet helt forkert, og fra det ene øjeblik til det næste er sæsonen forandret. "Jeg har godt set det billede, men ikke mere. Jeg har ikke set forløbet. Jeg ved ikke, hvorfor man skulle have lyst til det, selv om flere tv-stationer har spurgt mig om det. Men jeg fik et skub, som man har fået utallige gange og selv givet lige så tit. Jeg klandrer ikke nogen noget. Man går ind for at markere rent fysisk, og så er det en lidt dårlig bane, man lander skævt og så er det ritsj, siger "Zanka" med en rivelyd.Btxt 3Efter underskriften af den fire-årige aftale blev "Zanka" foreviget med Mister PSV, angriberen Willy van der Kuijlen der fra 1964 til 1981 scorede 685 mål i 844 kampe for PSV. Men der er masser af andre legender i Eindhoven-klubbens fortid. Der kan nævnes brødreparret Willy og Rene van de Kerkhof, der kan nævnes de brasilianske angribere Romario og Ronaldo, der er kanten Arjen Robben og forsvarsklippen Jaap Stam og så er der selvfølgelig cheftræneren Guus Hiddink, der i to perioder af fire år med klubben vandt seks mesterskaber, fire pokaltitler og Europa Cup'en for mesterhold i 1988, i øvrigt med et kraftigt dansk fodaftryk i form af Søren Lerby, Ivan Nielsen og Jan Heintze, tre af de 19 danskere, der har været i Eindhoven før "Zanka." Frank Arnesen er danskeren, der har fyldt mest, for selv om han kun var aktiv for klubben i sine tre sidste sæsoner i slutningen af firserne, så fortsatte han som assistenttræner og siden som sportschef fra midten af halvfemserne til 2004. PSV har i alt vundet 21 mesterskaber med det seneste i 2008, ni pokaltitler med den nylige over Heracles som den seneste og så var man fast deltager i Champions League fra 1998 til 2009. I denne europæiske sæson nåede man 1/8-finalerne i Europa League, hvor man røg ud til Valencia efter 2-4 ude og 1-1 hjemme.