ANDREAS IVANSCHITZ
Han er sine kun 24 år til trods allerede en erfaren anfører for Østrig, men også i kraft af sit polerede fodboldspil at sammenligne med en enlig svane i andegården. Der er dog også meget holdspiller i denne solist med de snævre driblinger, det gode skud og de camouflerede målsøgende afleveringer.
Andreas Ivanschitz er alpelandets klart største profil. Han blev allerede fem år siden kåret til Årets spiller for sine præstationer for Rapid Wien. Han er en elegant spilskaber og afslutter fra den skole, der endnu uddanner klassiske 10ere.Ivanschitz, der er af kroatisk afstemning, kaldes for Østrigs Beckham. Forskellen er dog, at østrigerens styrke ligger i venstrefoden. I øvrigt ligger en sammenligning med Mozart nærmere for. Ivanschitz kommer ud af en musikalsk familie og formår selv at spille på både trommer, klaver og obo på et vist niveau.Fodbolden er dog klart førstevalg for den som 20-årig hidtil yngste østrigske landsholds-kaptajn. Han debuterede på nationalmandskabet allerede som 19-årig. Ivanschitz vendte i efteråret 2007 tilbage efter en længere skadespause, men den rolige og diplomatiske midtbane-general fandt hurtigt fodfæste. Han har siden 2006 spillet for Panathinaikos, men kan ved at gøre sig bemærket under slutrunden komme i betragtning til større adresser. Det er ved at være på tide.