Årets dealer kåret
En efter en ryger pokerspillerne ud af turneringen ved World Series of Poker Main Event, der endelig er nået til det store slag om pengene.
Men midt i al opmærksomheden omkring spillerne ved den grønne filt, skiftede rampelyset for et øjeblik plads og zoomede ind på dealerne.Eller rettere én bestemt dealer, for det er ikke kun spillerne, der skal hædres. Således kåres også en "Dealer of the Year", og den hæder tilfaldt i år Dennis McCollum, der efterhånden har arbejdet som dealer i 28 år.Dennis McCollum får titlen, fordi han har klaret sig igennem dette års WSOP uden at tilkalde floormanageren én eneste gang. Han tilskriver selv evnen til at bevare fokus og opmærksomhed som årsagen til, at han har kunnet klare sig så langt.Sammen med æren modtager han et ur, der laves af Corum, som også fabrikerer de armbånd pokerspillerne kæmper om at iføre sig. McCollum var første gang dealer ved WSOP i 1989, og er ikke i tvivl om, at det er lettere at være dealer idag."Det var ikke nemt førhen, idag får spillerne ikke lov at svine os til, som de gjorde dengang", fortæller årets dealer, der specielt husker Puggy Pearson, Main Event vinder i 1973 som særligt aggressiv. På trods af titlen er det ikke sikkert, at man vil møde Dennis McCollum som dealer næste år, hvilket dog skyldes stigende ambitioner."Jeg kunne godt tænke mig at være supervisor istedet, så jeg har ansøgt om at blive det til næste år. Vi får se, hvad der sker", slutter Dealer of the Year 2009.