AaB-Blokhus FC 0-5
Imens førsteholdet spillede om millioner af kroner på litauisk jord, spillede AaB's andethold kamp i 2. division mod Blokhus FC. I det mindste fysisk, for mentalt havde reservespillerne sikkert tankerne længere østpå. I alt fald kom de rød/hvid-stribede bagud med 0-1 allerede efter ét minuts spil og tyve minutter senere stod der 0-3 i kampen, som sendte Blokhus FC op på andenpladsen i ligaen. Det blev nemlig til to scoringer yderligere fra den netop navneforandrede nordjyske klub, imens AaB-spillerne sikkert har haft svært ved at finde en passende grimasse.