Video : Tipsbladet
Superliga

Medie: AGF vil hente Tobias Sana-erstatning i FC Nordsjælland

TV3 Sport erfarer, at AGF vil handle hos Superliga-konkurrenterne FC Nordsjælland.

AGF solgte for knap to uger siden midtbanekreatøren Tobias Sana til IFK Göteborg i Sverige, og de har udset sig en potentiel erstatning.

Århusianerne vil nemlig handle hos Superliga-konkurrenterne FC Nordsjælland, og AGF skulle have udset sig erfarne Mikkel Rygaard som den ideelle erstatning. Det skriver TV3 Sport.

Mediet meddeler, at AGF har været interesseret i Mikkel Rygaard hele sommeren, og at en handel skulle være tæt på.

Hvis skiftet bliver en realitet, vil Mikkel Rygaard blive genforenet med David Nielsen, der er cheftræner i AGF. Da Mikkel Rygaard i 2016 skiftede til Lyngby, var det David Nielsen, som stod i spidsen for klubben. Rygaard vil desuden heller ikke være den eneste tidligere Lyngby-spiller i AGF, da også Bror Blume og Casper Højer Nielsen spillede for David Nielsen i Lyngby.

Mikkel Rygaard kom til FC Nordsjælland i januar 2018, og siden er det blevet til 56 kampe og fem mål for den 28-årige kreatør.