HERNING (Tipsbladet)
FC Midtjylland skulle bryde en træls stime på fire nederlag i træk, mens det var År 0 for Silkeborg IF efter den annoncerede amerikanske overtagelse af Trivela Group med fanprotester mod det kommende salg.
Her ser vi nærmere på, hvordan FCM fik tre vigtige point uden at være spor prangende.
FC Midtjylland-Silkeborg IF 1-0 (1-0)
1-0 Adam Buksa (36.)
Kampens bedste:
FC Midtjylland
Det er lige præcis det her, FC Midtjylland betaler kassen for i transfer og løn for Adam Buksa.
Han koster 30 millioner kroner i transfer og er en af de lønførende i truppen med et skifte fra Frankrig og en tjans som reserve for Robert Lewandowski på Polens landshold, der sikkert har indbragt ham en lønpakke på i hvert fald en håndfuld millioner kroner om året de næste fire år.
Og så er det lige nøjagtig sådan noget her, FC Midtjylland vil have: Et godt indlæg fra Joel Andersson, hvor Adam Buksa finder rummet og header bolden sikkert i kassen.
Selv om FCM har haft en meget svær og dårlig periode, har man også kunnet se, at manden kan være god for 15-20 mål på en Superliga-sæson og hjælpe FCM på vej mod et nyt DM og en tur i Europa, og det satte Buksa en streg under her.
Joel Andersson får også et nik for en god kamp som defensiv midtbanespiller ved siden af Emiliano Martínez i en tilsvarende rolle.
Silkeborg IF
Hvordan man protesterer og om man skal protestere til en fodboldkamp er smag og behag. Men hvis vi køber præmissen, at fans har ret til at være vrede, sure og skuffede, når deres klub bliver solgt til amerikanske investorer, fik Silkeborg-fansene i hvert fald markeret med deres tavshed, hvor dybt, dybt skuffede, de er med klubben.
På banen kom der mærkbart bedre gang i spillet fra et meget, meget dårligt niveau i første halvleg, blandt andet med en energisk indsats fra Pelle Mattsson. Hjemmepublikum var ikke glade for hans hårde tacklinger, men det var ikke mindst ham, der drev Silkeborg frem til et udmærket tryk i slutfasen, hvor SIF kunne have udlignet.
Kampens værste:
Silkeborgs første halvleg var virkelig sløj i dag.
Kent Nielsen var flere gange edderspændt rasende, og med god grund – spillet var langsomt, fejl var der til gengæld mange af, og et kriseramt FC Midtjylland fik uden at folde sig specielt meget ud spillet sig støt og sikkert til en række gode tilbud.
Det blev bedre efter pausen, men det sagde godt nok ikke ret meget. Det er ikke fordi, vi ikke vil vælge enkelte spillere ud – det var simpelthen ringe og energiforladt hele vejen rundt, og man fik da en overgang mistanken om, at spillerne også troede, stemningsboykotten på fanafsnittet gjaldt dem.
Det her er ikke bare sjovt og omkostningsfrit – spiller SIF sådanne halvlege i den resterende del af grundspillet, misser man Top 6-slutspillet.
Kampens detalje:
Fodbold med få og med stille fans er virkelig tamt. Som i VIRKELIG tamt. Og nøj, hvor var det sløjt og fesent i Herning mandag aften.
Silkeborgs fans protesterede mod det kommende amerikanske opkøb ved at stå i sort på fanafsnittet og kun klappe sporadisk, når en Silkeborg-spiller gjorde noget godt.
Der kunne man mærke, at et Superliga-stadion lever af nogle udebane-fans, der kan larme, og som hjemmeholdets fans kan give modspil og synge mod.
Læg dertil, at halvdelen af FC Midtjyllands stemningsafsnit var lukket som straf for pyro-afbrænding mod Viborg FF, og vi havde en tam stemning, der slet ikke kunne matche, hvordan de her to rivaler plejer at synge hinanden op.
Det var dødt, og det virkede til, at det også forplantede sig til banen.
En god reminder om, at det ikke er rent øregas, når spillere og trænere taler om, at fansene betyder noget til kampene.