Video : Tipsbladet
Premier League

Dansk stjerneskud forfremmet i Man Utd

Danske Chido Obi-Martin skal nu prøve kræfter med UEFA Youth League.

Chido Obi-Martin er med raketfart ved at lave sig en flot karriere.

Den blot 16-årige dansker skiftede i oktober fra Arsenal til Manchester United, hvor han til dagligt spiller på U18-holdet.

Men nu skal den unge skarpretter teste sig af på et endnu højere niveau.

Chido Obi-Martin skal nemlig en tur til Holland med resten af U19-truppen, efter at han mandag er blevet udtaget af U19-træner Adam Lawrence.

Det fremgår af Manchester Uniteds hjemmeside.

Obi-Martin har i alt spillet fire kampe for Manchester Uniteds U18-hold, hvor det er blevet til sammenlagt fire mål og en to assister.

Vildt gik det for sig, da han i sin blot anden kamp scorede hattrick på under et kvarter.