Tøfting ekstremt skuffet: FCK og FCM roder rundt

Når Superligaen er så jævnbyrdig, så er det fordi, at hverken FCK eller FCM har leveret som forventet - og fået alt for lidt ud af transfervinduet, skriver Tipsbladets kommentator, Stig Tøfting i sin ugentllige Superliga-klumme.



T__ffeMobil

JAMEN TILLYKKE til landsholdet! Med andenpladsen og en plads i kvartfinalerne i Nations League mod Portugal, men så har jeg heller ikke flere roser at dele ud.

Jo, Gustav Isaksens indhop i Parken mod Spanien, men ellers var det endnu et par landskampe, hvor Danmark var lige så farlige som en huskat i et løvebur…

Mod Spanien stiller man op med tre defensive midtbanespillere og Eriksen på en plads, hvor han ikke har været god i de seneste 10 år.

Jamen, for h….., en kamp på hjemmebane, hvor man har alt at vinde og intet at tabe, så skal man da spille sin chance. Det gjorde Danmark ikke – og tabte alligevel.

NÅR JEG SÅ hører Brian Riemer tale om kampen i Serbien, så får jeg associationer til både Erik ten Hag og Komiske Ali.

Mads Roerslev blev jo nærmest udråbt til verdensklasse. Slap lige af! Han spillede en fin landskamp, men så heller ikke mere.

Jeg kan SLET ikke se det, som Riemer kan, men så er det jo godt, at det er ham, der er landstræner…

Når han så endelig tager en Superligaspiller med – og det synes jeg er fedt, så blev det oven i købet Mads Bech Sørensen fra FCM! Det fik simpelthen min kæbe til at ramme køkkenbordet.

Altså vi taler om en forsvarsspiller i en klub, hvor defensiven sejler i sjældent grad – og han har ikke selv styr på noget som helst.

Det understreger bare endnu engang min pointe om for meget kammerateri i landsholdsregi.

NÅ, LAD OS SÅ komme tilbage til Superligaen, hvor talknuser Tøffe lige måtte en tur i arkiverne – og synes jeg – fandt noget sjovt. Det er selvfølgelig flot af AGF, at de ligger nr. et i Superligaen, så længe det varer – og mon ikke de gerne ville have gået på juleferie inden denne runde, hvor de som bekendt tabte til FCN. 

Det er første gang i Superligaens historie at nr. et efter 15 runder kun har 1,8 point i gennemsnit. Som i øvrigt kun har været nok til at blive dansk mester en gang i historien. 

Nu ligger AGF så oven i købet nr. et med et snit på 1,69, men det er en stakket frist, for mon ikke FCK og FCM hiver point i land? Det tænker jeg. 

DET LEDER NATURLIGVIS til spørgsmålet: Er det fordi, at jævnbyrdigheden er blevet større i toppen af Superligaen?

Først vil jeg sige, at jeg faktisk er ganske godt underholdt i Superligaen, selvom ingen hold renser af og sætter sig igennem i toppen af tabellen. Jeg er ikke faldet bagover af niveauet, men generelt synes jeg, at Superligaen leverer.

FOR MIG HÆNGER jævnbyrdigheden – og det er ikke for at tage noget fra AGF eller de andre hold – sammen med, at specielt FCM og FCK har skuffet big time!

Ja, ja – Herfølge vandt guld i 1999/00 med 1,7 point i snit, men det var også en 1000-års hændelse, så at både FCK og FCM roder rundt med så lavt et snit er voldsomt skuffende.

Der er selvfølgelig hundredevis af (bort)forklaringer. FCM har været ramt af skader, lyder det. Jo, jo – men forsvaret har været nogenlunde uændret i mange kampe, midtbanen stort set også – og så er det rigtigt, at der er og har været nogle skader i offensiven, men både Buksa og Kuchta har altså spillet, men bare været ringe.

Og FCM har altså en trup, der gør, at Thomasberg kan stille med et konkurrencedygtigt hold – og jeg gider ikke høre på, at skader alene betyder, at FCM nu har tabt de seneste seks ud af otte kampe – og fire ud af de seneste fem Superligakampe.

T__ffeMobil

Både FCK og FCM har skuffet i dette efterår, mener Stig Tøfting. Foto: Alamy

FCK OPTRÆDER også i en af de mindst overbevisende udgaver, jeg kan huske. Hvad er undskyldningen her? Et ‘uretfærdigt’ program og mange nye spillere, måske – og jeg er da med på, at det koster at skifte et helt forsvar inklusive målmand, men hør lige her: Det er vel for fanden ikke rene lottokuponer, man har brugt så mange penge på?

Garananga og Pereira kostede henholdsvis 30 og 40 millioner kroner, men det var åbenbart ikke godt nok, så man måtte også lige leje Hatzidiakos til centerforsvaret. Til de priser og tidligere adresser, så kan man med rette forvente noget mere end det, vi har set indtil videre.

LÆNGERE FREMME på banen har FCK en parade af rutinerede, erfarne, dygtige og dyre spillere, men alligevel formår Jacob Neestrups mandskab kun sjældent at styre og dominere kampene.

BEGGE KLUBBER brugte voldsomme summer i sommervinduet. Der blev virkelig fyldt i indkøbskurven med de dyre varer, men nu hvor efteråret er ved at være slut, så kan jeg kun finde én spiller i de to klubber, der bare nærmer sig betegnelsen pletskud, nemlig Thomas Delaney. Som sjovt nok kom transferfrit…

T__ffeMobil

Thomas Thomasberg er ude i en skidt periode med FCM. Foto: Alamy

I FCM har jeg virkelig svært ved at pege på bare en spiller, der er gået ind og leveret fra start.

  • Ousmane Diao er en tikkende bombe. Potentiale ja, men en kaosspiller.
  • Kevin Mbabu er ok, men ikke en back, der har brændt Superligaen af.
  • Kristoffer Askildsen og Denil Castillo er bare stangvarer og virker helt overmatchet.
  • Adam Buksa og Jan Kuchta har været kæmpe skuffelser – også selvom de helt tydeligt ikke bliver serviceret ret godt.

I FCK er billedet lidt det samme, med Thomas Delaney som undtagelsen.

  • Nathan Trott har ikke vist sig som en stor pointredder for FCK.
  • Garananga og Pereira har bestemt potentiale, men ikke spillere, du kan regne med. Lige pludselig, så laver de en eller anden katastrofal beslutning eller teknisk fejl.
  • Hatzidiakos virker solid, men bestemt ikke fejlfri.
  • Gocholeishvili er en ren rutsjebane af præstationer. Himmel og helvede.
  • Lopez og Huescas? Tja, jeg er langt fra overbevist.
  • Robert? Ja, han er sjov at se på. Tårnhøjt topniveau, men desværre er bunden lige så dyb.
  • Onugkha, som jeg ellers havde visse forventninger til, har også skuffet på den helt store klinge. Det ligner en svær FCK-tid for ham.

T__ffeMobil

Jacob Neestrup har ikke kunnet få FCK til at være en magtfaktor i dette efterår. Foto: Alamy

MIN PÅSTAND er klart, at når vi ser FCK og FCM være så lidt dominerende i Superligaen, som vi har set det her efterår, så hænger det sammen med, at de ikke har fået samme ‘value for money’ på transfermarkedet som eksempelvis Randers.

Det kan være, at alle de her spillere blomstrer i foråret, men det skal jeg sgu se, før jeg tror det!

Nu har de to forhåndsfavoritter til Superligaguldet to kampe til at rette op på sidstehåndsindtrykket inden juleferien – ellers risikerer de at skulle høre på AGF-fansene, indtil foråret sparkes i gang…





FCK og FCM bød på Brøndbys stjerne: ‘Jeg var i chok’



" Det mener Tipsbladet

Sløj timing: Det virker amatøragtigt, Brøndby!


Her er Danmarks næste toptrænere

Nu går Thomas Frank viralt



Tryllebundet af Braithwaite: Aldrig set lignende!

Lars Knudsen stopper på landsholdet

Chok i Man Utd – på vej til rival? 

Ekspert revser Brøndbys ledelse: ‘Respektløs behandling’

Ingen vil have ham: ‘Det er vanvittig besynderligt’



LIGE NU

Gigantisk flertal – Silkeborg IF er solgt


Brøndby-profil træt af AGF: – Alt irriterer mig

Afkræver Manchester United en forklaring

Jonas Wind storhyldes: Magtdemonstration!

Afsløring: Kevin Mensah er færdig i Brøndby



Fanklubben
" Tipsbladet's fan panel

Silkeborg-fan: Her er min drømmetransfer


Ildevarslende nyhed for Andreas Christensen

Danskerklub tæt på krise: Alarmklokkerne ringer

Kent Nielsen har sendt sms: Du ringer lige i aften

Tidligere FCK-stjerne meldes færdig i sin klub

Kasper Dolberg melder klart ud om transfer



Hvordan kan han være så dum? Kan koste jobbet

Ny kontrakt til Patrick Mortensen? Her er AGF-chefs svar

Wow! Vinder guld – han bliver solgt til en storklub

Stig Tøfting hakker til: Sådan ender Superligaen



Gustav Isaksen: Hans stil passer mig perfekt

Daniel Agger forlænger på landsholdet

Gustav Isaksen hyldes efter helterolle

Ekspert om City: De har ikke en chance

– Christian Eriksens tid er forbi i Manchester United!

Midtuge-systemet: Fokus på Champions League

Tidligere Superliga-spiller bliver fodbolddirektør

Vil væk: ‘Jeg har niveau til Superligaen’


TOPNYHED

Lind bomber i Italien: ‘Ustoppelig’


Ellevild med Kasper Schmeichel: Verdensklasse!

Manchester United i nye problemer: Det er en hån

Tyveri? Ja sgu’ da! Fansene ved selvfølgelig bedst

Dato for Superligaens transfervindue er på trapperne

– Det har været kaos i Brøndby siden CV-fyring

– Det er som en lille dreng, der har fået tæsk

– Fortsæt med at spille fremad, fremad, fremad!

Rasende: ‘Det er under al kritik’

Hylder Links: – En af mine gode venner

Chelsea-back gled to gange og smed støvler i skralderen

Efter scoring: Nu vil han spille fra start

Helt vildt: Jonas Wind straffer Bo Henriksen og co.

Bødestraf i Superligaen vækker opsigt i udlandet

Puha: Det var tamt og rådvildt, Brøndby!

Tøftings opråb: Hent ham, FCK!

Frier til Youssef Toutouh – ‘vi vil gerne have ham’

Har han lyst til et eventyr, så er det nu!