Video : Tipsbladet
Superliga

Horsens-boss var klar til lønnedgang for Brian Priske

Bo Henriksen var klar til at rykke ind på kontoret som sportschef og tilmed sluge en lønnedgang for at gøre plads til Brian Priske.

I sidste uge kom det frem, at den nuværende FC Midtjylland-træner Brian Priske i sommer var i dialog med AC Horsens om at blive cheftræner, og Bo Henriksen har selv bekræftet, at han stod i spidsen for forhandligerne.

Planen var, at Brian Priske skulle have overtaget tjansen som cheftræner, mens Bo Henriksen skulle have rykket fra træningsbanen og ind på kontoret som sportschef. Aktuelt fungerer Bo Henriksen som manager i AC Horsens, hvilket i praksis betyder, at han både er cheftræner og sportschef.

Læs også:Bo Henriksen klar med truppen: Vi er blevet rigtigt irriterende

AC Horsens' økonomi har oplevet stor fremgang de seneste par år, men klubbens budget er stadig i den mindre ende af skalaen, hvorfor Bo Henriksen også var klar til at ofre sig for at få planen med Brian Priske til at lykkes.

- Det er rigtigt, at jeg nu bestemmer meget, men jeg skal kun bestemme, hvis jeg er den klogeste, så på sigt kan jeg sagtens se mig enten som cheftræner eller sportschef. Igen handler det om at gøre det, der er bedste for helheden, som da vi talte med Brian Priske som træner, og så var jeg parat til at gå ned i løn for at have rollen som sportschef, siger Bo Henriksen til Horsens Folkeblad.

Læs også:Optakt: Randers FC - AC Horsens

AC Horsens-manageren har to år tilbage af sin kontrakt med Superliga-klubben, og han fastslår, at det vil være naturligt, at han og klubben sætter sig ned efter denne sæson og ser på situationen. 

Bo Henriksen har været i AC Horsens siden 2014. 

Læs også:FC Midtjylland forsvarer de mange udlejninger: Modellen virker

Læs også:Brian Priske afslører: Jeg afviste AC Horsens i sommer

Læs også:Bo Henriksen forklarer snedig plan: Det var min idé med Brian Priske