Video : Tipsbladet
Bundesliga

Skifte på vej: Frankfurt giver Rønnow fri til at finde ny klub

Den tidligere Brøndby-keeper Frederik Rønnow kan være på vej til at skifte Frankfurt ud med en anden klub.

Den danske landsholdsmålmand Frederik Rønnow er udeladt fra Eintracht Frankfurts træning tirsdag og har fået fri til at finde en ny klub.

Det oplyser danskerens tyske arbejdsgiver, Eintracht Frankfurt, på Twitter.

- Frederik Rønnow træner i dag ikke med. Målmanden har fået fri til at forhandle med en anden klub, skriver Eintracht Frankfurt på Twitter.

Tyske Bild har tidligere skrevet, at Rønnow kunne være på vej til et skifte til ligarivalen Schalke 04.

Ifølge B.T. vil Rønnow i løbet af de næste 48 timer blive udlejet til Schalke 04.

Den danske landsholdskeepers kontrakt med Frankfurt løber indtil sommeren 2022.

/ritzau/