FIFA 17: Würtz er bedre end Delaney - Okore Superligaens bedste
Superliga

FIFA 17: Würtz er bedre end Delaney - Okore Superligaens bedste

De 10 bedste spillere fra Superligaen i spillet FIFA 17 er blevet offentliggjort, og Jores Okore er Superligaens bedste.

Han har endnu ikke spillet for FC København, men ifølge EA Sports populære spil 'FIFA 17' kan fans af FC København godt glæde sig til at se den tidligere Aston Villa og FC Nordsjælland-spiller på banen.

Iføflge FIFA 17 er forsvarsspilleren nemlig den bedste spiller i Alka Superligaen. Det skriver Superliga.dk via deres Facebook-side, hvor de har fået adgang til de 10 bedste spillere fra Superligaen.

Jores Okore er med en rating på 77 den bedste, mens Rasmus Würtz kommer ind på en lidt overraskende andenplads med en rating på 75 - i øvrigt det samme som Kian Hansen og Rafael van der Vaart fra FC Midtjylland.

Thomas Delaney er blot nummer fem, hvilket er lidt overraskende med tanke på det høje niveau, FCK-anføreren har spillet på det seneste års tid.

AaB har i Würtz én spiller blandt de 10 bedste, mens FC København har fem spillere. FC Midtjylland har tre, og Randers FC har en enkelt i form af Mandla Masango.

Ratings er ifølge EA Sports lavet på baggrund af kampe det seneste års tid.

Se hele listen i opslaget herunder.