Video : Tipsbladet
Superliga

FC København henter Thomas Delaney hjem

FC København har netop præsenteret Thomas Delaney.

Som Tipsbladet kunne afsløre fredag, vender Thomas Delaney tilbage til FC København.

Det har FCK netop offentliggjort i en video på klubbens X-profil.

Det er også blevet bekræftet på klubbens hjemmeside, hvor det oplyses, at Delaney har skrevet under på en toårig aftale med hovedstadsklubben.

Thomas Delaney vender derfor tilbage til FC København efter syv-og-et-halvt år i udlandet, hvor han nåede at repræsentere Werder Bremen, Dortmund, Sevilla, Hoffenheim og Anderlecht.

Han har lørdag sin første træning med sine nye holdkammerater.

Thomas Delaney er således også i spil til FC Københavns sæsonåbner mod Lyngby mandag aften.