Superliga

Efterårets Hold i Superligaen

Hvilke spillere var bedst på de forskellige positioner i efterårets Superliga? Her er svaret.

Mens vi venter på en spændende forårssæson i Superligaen, kan vi med rette skue en smule tilbage på Efterårets Hold i Superligaen.

Vi stiller med en 4-4-2-opstilling.

Efteråres Hold ifølge tipsbladet.dk:

Målmand:

Foto: Polfoto

Karl-Johan Johnsson, Randers FC (16 ligakampe/0 mål)

Har været eminent for Randers FC i denne halvsæson og har holdt buret rent i ni af sine 16 kampe. Det taler sit eget sprog.

Højre back:

Johnny Thomsen, Randers FC (17 ligakampe/0 mål)

Randers-backen Johnny Thomsen er ligaens mest stabile back. Sjældent skadet, altid stærk defensiv. Og med et stort, stort løbepensum, der gør, at han kommer med frem. Stort efterår.

Højre centerback:

Foto: Polfoto

Patrick Banggaard, FC Midtjylland (15 ligakampe/1 mål)

FCM-forsvaren har været fast mand hos "Ulvene", og med sin styrke i duelspiller har han med stor autoritet anført et stærkt FCM-forsvar. Stadig kun 20 år.

Venstre centerback:

Foto: Polfoto

Mikael Antonsson, FC København (14 ligakampe/0 mål)

Det startede sløjt, men siden FCK i 5. spillerunde tabte med 1-2 til FC Midtjylland, har Mikael Antonsson været en klippe for FCK. I otte af de 11 seneste kampe, han har spillet, har FCK holdt nullet. Det er klasse.

Venstre back:

Foto: Polfoto

Pierre Bengtsson, FC København (16 ligakampe/0 mål)

Superligaens bedste venstre back takker af i dansk fodbold og skifter til Mainz første januar. Vi takker for mange gode kampe med at give Pierre Bengtsson en velfortjent plads på Efterårets Hold.

Højre midtbane:



Pione Sisto, FC Midtjylland (17 ligakampe/syv mål)

19-årige Pione Sisto har leveret et fremragende efterår for FC Midtjylland, og selv om det ikke er blevet til så mange kampafgørende aktioner den sidste måneds tid, er han af både spillere og trænere kåret til efterårets bedste spiller. Fortjent plads på holdet.

Central defensiv
midtbane:

Foto: Polfoto

Christian Keller, Randers FC (17 ligakampe/0 mål)


Det kan godt være, at Randers-forsvaret og målmanden har gjort det godt, men meget kredit skal tillægges Christian Keller. Midtbaneslideren har været en kæmpe fejebakke foran sit forsvar. Eminent efterår af Keller.

Central offensiv midtbane:

Foto: Polfoto

Petter Andersson, FC Midtjylland (12 ligakampe/2 mål)

Dynamiske Petter Andersson har store offensive kvaliteter. Kan afslutte, assistere og har et godt drive med bolden. Er ikke bange for at arbejde defensivt. Vigtig spiller for FCM.

Venstre midtbane:

Foto: Polfoto

Sylvester Igboun, FC Midtjylland (16 ligakampe/7 mål)

"Sly", som han kaldes, har i dette efterår leveret, når der har været brug for det. Syv mål vidner om en spiller, der er blevet mere stabil. Dygtig afslutter, dygtig individualist.

Højre angriber:

Foto: Polfoto

Martin Pusic, Esbjerg fB (16 ligakampe/8 mål)

Har scoret i syv af 16 ligakampe i år. Det vidner om en spiller, der er stabil og dygtig til at finde målet. Har været Superligaens bedste angriber i efteråret.

Venstre angriber:

Foto: Polfoto

Morten "Duncan" Rasmussen, FC Midtjylland (12 ligakampe/6 mål)

Har spillet lidt for lidt i forhold til, hvad man kunne ønske sig, men Morten "Duncan" Rasmussen har i gennemsnit scoret i hver anden kamp denne sæson. Gør meget for FCM's offensiv, når han er med.