Inter fik en skuffende start på Serie A-sæsonen i sidste weekend, hvor de lagde ud med at tabe 1-0 til Sassuolo, og de skulle derfor jagte deres første sejr, da de tog imod Torino søndag aften.
Og det begyndte også hurtigt at ligne en sikker Inter-sejr.
Mauro Icardi sendte et indlæg ind i boksen, hvor Ivan Perisic klappede til bolden og stensikkert sendte den i nettet til 1-0. Og den føring blev udbygget efter en halv time headede Matteo Politanos frispark i nettet.
Men efter pausen kom Torino i gang.
Først var det Andrea Belotti, der efter ti minutter snød Samir Handanvic efter en flot lang aflevering fra Iago Falque, og tyve minutter før tid kunne Soualiho Meite sende bolden i nettet efter en blød afslutning, som Handanovic ikke havde styr på.
2-2 blev slutresultatet, og det betyder, at Inter blot har et point efter to runder. Det har Torino også.