Hvis diverse bonusser bliver aktiveret, kan FC København angiveligt tjene indkassere mere end 80 millioner kroner på salget af Denis Vavro til Lazio, og slovakken er eftersigende den tredjedyreste forsvarsspiller, romerne nogensinde har hentet til klubben - kun overgået af Sinisa Mihajlovic og Jaap Stam.
Med det in mente havde Lazio uden tvivl håbet, at Denis Vavro ville få øjeblikkelig succes i støvlelandet, men sådan har den tidligere FC København-spillers første sæson bestemt ikke formet sig.
Læs også:Vavro og Mraz' tidligere klub er gået konkurs
Midtstopperen er kun startet inde i en enkelt Serie A-kamp, og han har spillet beskedne fem af 26 ligakampe. I Italien, hvor snoren nogle gange kan være kort, er Vavro af mange blevet spået som en færdig mand i Lazio.
Ifølge Gazzetta dello Sport behøver slovakken dog ikke at frygte for sit mandat i truppen. Lazio-træner Simone Inzaghi skal fortsat have tiltro til Denis Vavro, hvorfor han vil beholde den tidligere FC København-spiller.
Læs også:Denis Vavro får én kamps karantæne for provokerende opførsel
23-årige Denis Vavro har kontrakt med den italienske hovedstadsklub frem til sommeren 2024.
Lazio er på en flot andenplads i Serie A med et enkelt point op til topholdet Juventus. Det er stadig meget usikkert, om man vil være i stand til at genoptage den italienske liga. Italien er måske det land i Europa, der er hårdest ramt af coronavirus.
Læs også:Millionbøde for at trodse myndighedernes råd rammer Aston Villa-anfører
Læs også:Corona-krise i Premier Legaue: Muligt milliardsalg og høj løn giver knas
Læs også:Benzema holder fast i stikpille til Giroud: Jeg sagde bare sandheden
Læs også:Braithwaite om lønnedgang: Der er konsekvenser for alle