Video : Tipsbladet
Bundesliga

Bayern smadrer Schalke på hjemmebane

Bayern München ydmygede her til aften Schalke 04 med en 5-0-sejr.

Bayern München hentede i aftes en vigtig sejr hjemme på Allianz Arenda, da de bankede Schalke 04 med hele 5-0. 

Ydmygelsen fik sin indledning efter blot fem minutter, da Robert Lewandowski halvflugtede værterne i front, efter bemærkelsesværdigt dårligt målmandsspil af Markus Schubert i Schalke-buret. 1-0 til Bayern. 

Kort før pausen skulle det også blive 2-0 ved Thomas Müller. Den garvede tysker fik serveret bolden på et sølvfad af Lewandowski, og fra tæt hold kunne han let gøre det til 2-0. 

Læs også:Gave til Real Madrid: Wass og Valencia besejrede FC Barcelona

Der skulle ikke gå lang tid i anden halvleg, før Bayern reelt lukkede kampen. Denne gang var det Leon Goretzka, der på flot - og ganske ekvilibristisk - vis saksede bolden i kassen efter et hjørnespark. 

Kort efter ville Thiago også lege med - brasilianeren udbyggede føringen efter 58 minutter med en stille inderside, og endnu en gang var det Lewandoski, der var i oplæggerrollen. 

Bayerns fornedrelse af Schalke blev komplet kort før slutfløjtet, da Schubert på katastrofal vis parerede Serge Gnabrys indlæg i eget mål. 

Læs også:Eftertragtet kanttalent har fået kontrakt med Esbjerg

Bayern henter altså en storsejr på 5-0 og holder dermed trit med RB Leipzig i toppen af Bundesligaen. 

Læs også:CV: Har været forberedt på Wilczek-salg i 4-5 måneder

Læs også:Esbjerg meldes tætte på tidligere FC Midtjylland-spiller

Læs også:Parken får nyt underlag: Nu ved man, hvorfor det gamle ikke fungerede