Szymanowski: Vil aldrig glemme Brøndby
Superliga

Szymanowski: Vil aldrig glemme Brøndby

Alexander Szymanowski fastslår, at Brøndby IF altid vil have en plads i hans hjerte.

Den argentinske dribler Alexander Szymanowski har forladt Brøndby IF et år før, at hans kontrakt med klubben udløb. Mandag fik Szymanowski ophævet sin kontrakt med de blå-gule efter ikke at have leveret varen i en længere periode og med udsigten til en sæson, hvor han ikke kunne garanteres fast spilletid.

Alexander Szymanowski var ellers lidt af en publikumsyndling på Brøndby Stadion, og det har han været lige siden, at han i sin første hjemmekamp for klubben scorede to mål mod FC København.

Og argentineren vil aldrig glemme sit ophold i Brøndby IF.

- Der er ingen ord, der beskriver de følelser jeg har haft i de sidste to år. Jeg vil aldrig glemme denne klub, mine holdkammerater og de bedste fans jeg har set i hele mit liv! En del af mit hjerte vil blive på Brøndby Stadion. Min familie og jeg vil altid være taknemmelige, skriver Alexander Szymanowski på sin Instagram.

Den 26-årige argentiner ventes at fortsætte karrieren i spansk fodbold, og Almeria og Cordoba, der begge rykkede ud af La Liga i sidste sæson, angiveligt viser interesse for Alexander Szymanowksi, der tidligere har slået sine folder i spansk fodbold for Recreativo Huelva.