Randers i dialog med profiler med kontraktudløb
Superliga

Randers i dialog med profiler med kontraktudløb

Flere af Randers FC's profiler fra startopstillingen har kontraktudløb til sommer, og klubben arbejder på at forlænge aftalerne.

Mens Randers FC er i gang med at lede efter en angriber, er klubben også interesseret i at forlænge med klubbens vigtige spiller. Således har eksempelvis Nicolai Poulsen og Jonas Borring kontraktudløb allerede til sommer, og netop de to spillere er Randers ikke overraskende interesseret i at forlænge med.

Således fortæller den nye sportschef, Ole Nielsen, at det er en prioritet at få forlænget de to. Jonas Borring blev af fansene kåret til årets spiller i 2015, mens Nicolai Poulsen er en ung midtbanespiller med masser af erfaring.

- Der er igangsat dialog, og så må vi se, om vi kan blive enige. Vi taler med flere: Borring, Poulsen, Junker, Tverskov. Vi har jo flere gode spillere, der har udløb til sommer. For mit vedkommende handlede starten om lige at få et overblik over det hele, siger Ole Nielsen til tipsbladet.dk.

Sportschefen, der kort før nytår blev hentet i Viborg FF, fortæller videre, at klubben også skal se på, om nogle af de interessante spillere bliver solgt. Således kunne der eksempelvis være interesse for Mads Fenger, hvis kontrakt løber ud i december 2016. Så skal Randers score en transfersum, skal det være nu, klubben sælger.

- Mikael Ishak har været med det svenske ligalandshold og scorede for Sverige. Kalle Johnsson har netop vundet 'Det Gyldne Bur'. Så vi må se, hvad der sker. Det er det eneste, jeg kan forholde mig til, siger han videre.

Randers FC er nummer seks i Superligaen efter efterårssæsonen.