Teemu Pukki er Brøndbys topscorer Superligaen med fem mål og scorede senest onsdag aften i Haderslev, men lejesvenden fra Celtic ved endnu ikke, om han fortsætter i Brøndby efter sommerferien.
Brøndby har en købsoption i aftalen med skotterne, men der er i øjeblikket ingen kontraktdialog mellem klubben og Pukki.
- Jeg føler mig godt tilpas her. Jeg spiller meget, og det er det vigtigste. Men vi har ikke talt om det endnu. Vi fokuserer på kampene, for der er så mange vigtige lige nu. Jeg vil bare starte med at score mål og vinde kampe, så vi kan få den bedst mulige placering i ligaen. Vi begynder nok snart at tale sammen, men vi har ikke fokuseret på det. Jeg har ikke tænkt så meget over det. Jeg tror, de vil give mig fred til at fokusere på fodbold, og det vil jeg også gerne, siger Teemu Pukki, der heller ikke har kontakt til Celtic.
- Jeg har ikke talt med dem. Jeg har ikke tænkt på Celtic, siden jeg kom, for jeg fokuserer kun på Brøndby. Når tiden er inde, skal jeg træffe en beslutning, men det er ikke endnu.
At han ikke ved, hvor han skal spille om et par måneder, bekymrer ikke Pukki.
- Det er sådan, fodbold er. Man ved aldrig, hvad der kommer til at ske. Selv hvis man har kontrakt, kan man blive solgt. Jeg er ikke en type, der stresser over sådan noget. Jeg lever bare livet, og jeg tænker ikke på, hvad der skal ske.
Teemu Pukki og resten af Brøndby-holdet møder søndag FC København i Parken. Læs resten af det store interview i dagens udgave af Tipsbladet, som du køber sammen med Ekstra Bladet.
Vil du have Tipsbladet direkte på din tablet, pc og mobil kan du købe den digitalt her - ekstrabladet.dk/ebladet
Du kan også vælge at få den leveret i postkassen i 6 fredage for kun 99 kr - begge dele er lige nu inklusiv digital adgang til Champions League magasin til en værdi af 79 kr.
Læs også:
- Historien om det kontroversielle awaykort i Superligaen
- På insider-reportage med Randers FC
- Ragnar Sigurdssons russiske eventyr
- PSG's overraskende profil fra Serie B
- Om den tragiske stadionbrand i Bradford for 30 år siden