Onsdag drager OB over Øresund for at møde Malmö FF i en træningskamp.
På grund af landskampspausen har fynboerne ikke været i kamp siden 4-3-nederlaget til Lyngby den 10. november, og klubben har derfor besluttet sig for at spille en træningskamp inden opgøret mod FC Midtjylland på mandag.
Læs også:Avis: FC Midtjyllands jagt på en permanent cheftræner er ovre
Men Jakob Michelsen har ikke tænkt sig at eksperimentere mod svenskerne.
OB har således et svært program, inden Superligaen går på vinterpause, og cheftræneren vil holde sine spillere skarpe.
Læs også:Malmö uden ti mand til testkamp mod OB
- Sidste etape inden jul bliver vigtig i forhold til at ende i top seks i foråret. Jeg mener, at vi på dagen kan slå alle, men at vi også kan tabe til alle, hvis vi ikke er klar. Derfor er det bare vigtigt, at vi bliver holdt klar.
- Derfor er det kun Ryan Johnson Laursen, Kingsley Madu, Jonathan Harboe og vores landsholdspillere Sayouba Mandé og Oliver Christensen, der ikke er med, siger han til fyens.dk.
OB møder FC Midtjylland, AC Horsens, AaB og FC København inden vinterpausen.
Læs også:Overblik: Superligaens kontraktfrie spillere
Læs også:Åbenhjertig Elmander om svært karrierestop: Var tæt på en depression
Læs også:Duelund fik kampminutter i benene for første gang i et halvt år