Jonas Dal kunne skreg sin glæde ud, efter han fredag så sine tropper vinde 2-1 over FC Nordsjælland efter to sene Esbjerg-mål.
Med Hobros sejr i sidste uge over AGF, var Esbjerg kommet tættere på nedrykningsstregen, og derfor var Jonas Dal meget glad for de tre vigtige point.
Især på grund af, at det var Dals første sejr som Esbjerg-træner, efter han med stor opmærksomhed skiftede fra et succesfuldt ophold i Hobro.
- Jeg er lettet. Ikke bare på min egne vegne, men også på Esbjergs. Det er en af de sejre, der kan ændre sæsonen for os, men det er klart, at vi stadig skal lære hinanden bedre at kende, spillerne og jeg. Mest af alt handler det om det mentale i dag, sagde Jonas ifølge BT til Onside-studiet efter kampen.
Anderledes skuffet var træneren i den anden lejr, Olafur Kristjansson, som kunne se sit hold formøble en 1-0 føring til et nederlag på blot to minutter.
- Jeg er skuffet over, at vi ikke får point, selv om vi heller ikke spillede godt, indrømmer FC Nordsjælland-træneren.
Med Esbjergs sejr avancerer klubben til 10. pladsen i Superligaen på grund af en bedre målscore end Viborg, som lørdag spiller mod FC Midtjylland.
Esbjerg og Viborg har seks point ned til Hobro, som befinder sig på Superligaen eneste nedrykningsplads. De møder søndag AaB på udebane.