Superliga

Haraldsson: Brøndby fanget i 80erne

Brøndbys tidligere direktør Hermann Haraldsson har ikke meget til overs for næstformand Benny Winthers presse-strategier.

Brøndbys næstformand Benny Winther stjal billedet, da klubbens nye direktør Jan Lockhart blev præsenteret tirsdag. Winther slog fast, at en direktør i Brøndby ikke skal være i medierne men derimod passe jobbet omkring at holde sammen på klubbens økonomi.

Samtidig sendte Benny Winther en hilsen i retning af Brøndbys tre tidligere direktører  Hermann Haraldsson, Frank Buch Andersen og Ole Palmå.
Benny Winther udtalte, at de alle havde brugt alt for meget tid i  medierne, og at det ikke var deres job.

En af de tidligere direktører Hermann Haraldsson tager bladet fra munden omkring Winthers udtalelser.

-Det fortæller mere om, at Benny Winther stadig sidder fast i 80' erne. For det er altså en del af jobbet i Brøndby at være synlig i medierne, siger Hermann Haraldsson til DR Sporten.

Klubbens nye direktør Jan Lockhart starter i marts 2011