Video : Tipsbladet
Premier League

Van Nistelrooy ny cheftræner i Premier League-klub

Den tidligere Manchester United-bomber Ruud van Nistelrooy meldes på plads som ny cheftræner i Leicester City.

Efter afskeden med Manchester United vender Ruud van Nistelrooy tilbage til Premier League. 

Ifølge hollandske De Telegraaf skal Ruud van Nistelrooy nemlig være cheftræner for Leicester City, hvor hollænderen altså bliver chef for danske Mads Hermansen, Jannik Vestergaard og Victor Kristiansen. 

Også engelske The Telegraph skriver, at Ruud van Nistelrooy er på plads i Leicester. 

Leicester valgte at fyre Steve Cooper som cheftræner efter lørdagens 2-1-nederlag til Chelsea. 

Leicester ligger aktuelt på 16. pladsen i Premier League efter en svær start, hvor oprykkerne kun har vundet to ud af 12 kampe. 

Dermed venter der Ruud van Nistelrooy i danskerklubben, efter at hollænderen for nyligt forlod Manchester United, hvor han var assistent under Erik ten Hag og herefter var midlertidig cheftræner i fire kampe efter Erik ten Hags fyring. 

48-årige Ruud van Nistelrooy har tidligere været cheftræner for PSV Eindhoven tilbage i 2022/23-sæsonen.