11 transfervarme Superliga-spillere: Holdet der bliver solgt
Foto: Lars Poulsen/Polfoto
Superliga

11 transfervarme Superliga-spillere: Holdet der bliver solgt

Superligaen er en udviklingsliga, og flere spillere i Superligaen har leveret så godt, at klubber i større ligaer står klar til at købe dem. Vi giver her 11 bud på spillere, der bliver solgt i dette transfervindue.

Forsvar

Jonas Knudsen - SOLGT TIL IPSWICH
Esbjerg fB
22 år

Kontraktudløb: Sommer 2016
Pris: Cirka 8 til 10 millioner kroner
Tidligere rygtet til blandt andre PSV Eindhoven
Salgschance: Fem af seks mulige bolde

I efteråret forlængede Jonas Knudsen sin aftale med Esbjerg, så han ikke skulle forlade klubben, uden at den ville få en transfersum for ham. Derfor har det hele tiden været planen, at venstrebacken i dette transfervindue bliver solgt. Både Knudsen og Esbjerg er indstillet på et salg, men det kræver selvsagt, at der er en klub, der er villig til at betale prisen. Umiddelbart har Knudsen gode muligheder for at blive solgt denne sommer, selv om han måske ikke præsterede på top under U/21-EM.

Erik Sviatchenko
FC Midtjylland
23 år

Kontraktudløb: Sommer 2017
Pris: Cirka 15 til 20 millioner kroner
Tidligere rygtet til blandt andre Mainz og Celtic
Salgschance: Tre af seks mulige bolde

Har længet været fast mand i FC Midtjylland og ville nok spille i udlandet på nuværende tidspunkt, havde det ikke været for mange skader til forsvarsspilleren. Erik Sviatchenko skrev i efteråret under på en ny kontrakt med FCM, og med tanke på at klubben måske skal spille i Champions League, er Sviatchenko ganske givet tålmodig i forhold til sin fremtid. Der skal et godt tilbud til, før FCM sælger, og Sviatchenko, der fik landsholdsdebut i foråret, takker ja.

Ludwig Augustinsson
FC København
20 år

Kontraktudløb: Sommer 2019
Pris: Cirka 30 til 40 millioner kroner
Tidligere rygtet til blandt andre Liverpool og AS Roma
Salgschance: Én af seks mulige bolde

Har taget Superligaen med storm og var senest med det svenske U/21-landshold, der vandt U/21-EM. Her leverede Ludwig Augustinsson fremragende præstationer gennem hele turneringen, og det sætter ham i forbindelse med store, store klubber. FC København er ikke interesseret i at miste venstrebacken, der allerede har fået debut på landsholdet, men der kan komme et så stort bud, at Ståle Solbakkens hold ganske enkelt ikke kan sige nej.

Riza Durmisi
Brøndby IF
21 år

Kontraktudløb: Sommer 2016
Pris: Cirka syv til 10 millioner kroner
Tidligere rygtet til blandt andre Anderlecht og Toulouse
Salgschance: Tre af seks mulige bolde

Startede foråret med at tabe backpladsen til kollega Patrick da Silva, men har siden vundet den tilbage og spillet suverænt for Brøndby IF. Var mod slutningen af sæsonen i sit livs form, fik debut på det danske landshold og var med til U/21-EM, hvor det dog kun blev til en enkelt kamp. Har kun et år tilbage af sin kontrakt med Brøndby, og vil han ikke forlænge, skal klubben fra Vestegnen sælge nu, hvis der skal scores en transfersum for spilleren.

Klik på de forskellige kæder på holdet for at se, hvem der er med.

Målmand

Forsvar

Midtbane

Angreb