Premier League

Her er Fernando Torres-afløseren

Liverpool kan ende med at sælge Fernando Torres til Chelsea, inden dagen er omme. Vi har fundet syv bud på en afløser til Liverpool.



Alexis Sanchez (Udinese)

I sit hjemland Chile kaldes angriberen for

El Niño Maravilla

, der frit oversat betyder mirakel-drengen.

Alexis Sanchez har i dette transfervindue været rygtet til blandt andre Chelsea, Manchester United og Inter, men den   teknisk fremragende chilener er endnu på kontrakt i Udinese.

Træneren i Udinese har efter den megen virak om spillerens fremtid slået fast, at man ikke vil sælge ham før tidligt sommeren 2011, men den slags udtalelser  skal man ikke altid lægge så meget i – specielt ikke i slutningen af et transfervindue.

Alexis Sanchez viste flere gange under sommerens VM prøver på sine giftige driblinger og afslutninger og var en af sit holds bedste.

Prisen på chileneren vil angiveligt være forholdsvis høj, da interessen fra de store klubber giver Udinese oplagte muligheder for at skrue på prissætningen.

Alexis Sanchez har i denne sæson nettet seks gange i Serie A - senest søndag aften, da Udinese vandt 1-2 ude over Juventus. Sanchez modtog til sidst i kampen også sit andet gule kort og måtte derfor forlade banen nogle få minutter før holdkammeraterne.