Premier League

Her er Fernando Torres-afløseren

Liverpool kan ende med at sælge Fernando Torres til Chelsea, inden dagen er omme. Vi har fundet syv bud på en afløser til Liverpool.

Neymar (Santos)

Det brasilianske supertalent vil meget gerne selv prøve kræfter med europæisk fodbold og har også i dette transfervindue været rygtet på vej til klubber som Chelsea Juventus og Real Madrid og Inter.

Selv har han erklæret, at Juventus er førstevalg -i hvert fald hvis valget stod mellem Juve og Inter.

Santos har på grund af den store interesse for det bare 18-årige supertalent slået fast, at han slet ikke er til salg.

Til det sagde Neymar for nyligt:

Klubbens direktører har fortalt hele verden, at "Neymar ikke er til salg", men jeg er ikke enig. Det her kunne være det rigtige tidspunkt til et europæisk eventyr

I sommer var Neymar angiveligt tæt på et skiften til Chelsea, men handlen blev ikke til noget, da Santos hævede prisen fra til næsten 260 millioner kroner, hvilket også er grænsen på hans frikøbsklausul.

Hans egen agent udtalte dengang, at Neymar ville blive i Santos til efter OL i 2012, men det lader ikke til, at den unge angriber er helt enig i den disposition.

Neymar scorede 17 gange i sæsonen 2010 og blev samlet topscorer nummer to i den bedste brasilianske række.