Fabregas raser mod beskyldning: Jeg har det godt med Mourinho
Foto: Polfoto
Premier League

Fabregas raser mod beskyldning: Jeg har det godt med Mourinho

Cesc Fabregas er blevet beskrevet som en slags leder af et spilleroprør mod Chelsea-manager Jose Mourinho, men spanieren afviser blankt.

Efter den katastrofale periode, som de engelske mestre fra Chelsea er inde i, ulmer uroen i og omkring klubben. Seks nederlag i 11 Premier League-kampe, pokal-exit og en lang fra overbevisende indsats i Champions League tegner sæsonen indtil videre. Da Chelsea atter tabte i weekenden  - denne på hjemmebane til Liverpool, var der mange, der regnede med, at Jose Mourinho var blevet fyret som manager. Men portugiseren er fortsat i front og er i gang med at forberede sine spillere på onsdagen Champions League-kamp mod Dinamo Kiev. 

Historierne og rygter omkring uroen i Chelsea har været mange i de seneste uger, og en af vinklerne kører på, at der i spillertruppen er en gruppe, der har mistet tilliden til Mourinho og at spanske Cesc Fabregas skulle være en slags oprørsleder i denne gruppe.

Men tirsdag morgen svarer Fabregas på anklagerne og tager ikke overraskende afstand.
 
På sin Twitter-profil skriver Fabregas:
 
 

 

 

Fri oversat skriver den spanske stjernespiller:

- Jeg vil gerne slå fast, at på trods af skriverierne fra nogle websites, er jeg utrolig lykkelig i Chelsea og jeg har et fremragende forhold til manageren. Der kan være visse individer, der udefra forsøger at skabe splid i klubben, men jeg er overbevist om, at vi kommer tilbage og igen bliver stærke.