Morgentips: Ronaldo, Lasse Vibe og talenternes skæbnekamp
Illustration
Landshold

Morgentips: Ronaldo, Lasse Vibe og talenternes skæbnekamp

Tipsbladet.dk er klar til en ny uge i fodboldens tegn. Få en god start på dagen med en omgang morgentips.

En herlig weekend med masser af landsholdsbold er overstået, og vi kan glæde os over, at der er mere i vente. Både mandag og tirsdag aften er der flere interessante kampe, og særligt morgendagens landskamp mellem Portugal og Danmark kommer til at fylde meget. 

Tipsbladet.dk klæder dig på til en ny interessant fodbolduge med en række anbefalinger fra fodboldens verden.

Mandagens vigtige historier:

Højtflyvende Vibe
Glem Bendtner, glem Eriksen, glem Højbjerg. Landsholdets redningsmand lørdag aften var en tidligere FC Fyn-spiller, der nu optræder i den svenske række. Lasse Vibe er 'man of the hour' i dansk fodbold. I fredags bragte Tipsbladet et stort interview med spilleren. Hele historien er nu online

Mod Ronaldo og kompagni 
Portugal er modstanderen i nationalarenaen tirsdag aften, hvor Danmark skal forsøge at tage næste skridt mod EM ved at sikre et godt resultat mod Cristiano Ronaldo og kompagni. Vi tæller ned til kampen med masser af vinkler på det vigtige opgør. 

Skæbnedag for talenterne
Denne uge er ikke kun vigtig for nutidens stjerner - den er også vigtig for fremtidens landsholdsspillere. Tirsdag spiller det danske U/21-landshold mod Island i den sidste og afgørende playoff-kamp om at komme til U/21-EM. Vi sætter fokus på Thorups tropper. 

Disse kampe ser vi frem til i dag:

20.45: Island - Holland (TV: 6'eren)

20.45: Bosnien-Hercegovina - Belgien

20.45: Norge - Bulgarien

Fik du læst?

For et par uger siden bragte The Telegraph en glimrende historie om Southamptons fantastiske sæsonstart i Premier League. Den kan læses her

Hav en god dag – og nyd landsholdsugen. 

/Redaktionen