Generelle

West Ham er også til salg

Portsmouth og Newcastle får nu selskab af West Ham i køen af Premier League-klubber, der søger ny ejer.

Det har indtil videre været uklart, hvorvidt 'The Hammers' islandske ejer Björgulfur Gudmundsson ville sælge midt i finanskrisen. Men nu ser det ud til, at han er klar på en handel.

Ifølge Skysports er Gudmundsson i dialog med fire-fem interesserede købere. Prisen for hans fodboldklub er to milliarder kroner.