Video : Tipsbladet
Generelle

Dansk klub laver corona-overskud: Deler det med lokale plejehjem

Fredensborg BI, der spiller i Sjællandsserien, kommer til at lave et overskud i coronaperioden. Det skal byens ældre og de ansatte på plejehjem havde glæde af.

Mens coronakrisen gør store indhug i de fleste professionelle fodboldklubbers pengetanke, har den faktisk haft en positiv effekt for Fredensborg BI, der til daglig optræder i Sjællandsserien. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

For mens medlemmer i stor stil er blevet ved med at betale deres kontingenter, er klubbens udgifter faldet, i takt med at den ikke har træninger og kampe at arrangere. Det giver et forventet overskud på 10-20.000 kroner.

Læs også:Pokallodtrækning: Superliga-nedrykkere fik overkommelig modstand

De penge skal dog hverken gå til at lukke huller i budgettet eller indkøbe dyre redskaber til klubben. I stedet skal beboerne og medarbejderne på byens plejehjem have noget at glæde sig over i en svær tid.

- Vi har ikke besluttet, om det skal være kontanter eller vi skal indkøbe en gave, men vi forestiller os, at gaven skal gives til kommunens plejehjem, hvor de ældre og de ansatte kan få glæde af det, siger formand Lars Jespersen til Frederiksborg Amts Avis.

Læs også:Brøndby-angribere fik gang i målformen i testsejr

Fredensborg er en lille by i Nordsjælland, og det lokale fodboldhold spiller som nævnt i Sjællandsserien. Her indtager FBI, som klubbens initialer er, en aktuel femteplads i pulje 1.

Den aktuelle sæson har dog lille i dvale siden oktober; først på grund af vinterpause og siden på grund af coronavirus.

Læs også:Mikkel Thygesen om truende Roskilde-konkurs: Fokuserer kun på fodbold

Læs også:Kæmper for livet: Konkurs truer hos 1. divisions-klub

Læs også:Landsholdsdebutanten Bannis: Fuldstændig vanvittig situation