Video : Tipsbladet
Superliga

Prelec vurderer Faghir: Det mangler han

Der er dog også nogle plussider ved Wahid Faghir.

For få dage siden blev det bekræftet, at den 20-årige angriber Wahid Faghir træner med i Vejle. Han er på kontrakt i Bundesliga-topklubben Stuttgart, men grundet deres senere start har han fået lov til at være med i sin tidligere klub i opstarten.

Den første melding om tiden hos dem er nu kommet fra VB-cheftræner Ivan Prelec på klubbens hjemmeside.

Her bliver der peget på, at han kan konkludere, at Faghir ser ganske fit ud, og at hans spilforståelse er unik. Der er dog også et 'men' om den store angriber.

- Han mangler aldeles spilrytme. Han spillede solidt i dag, men skal bygges op, skriver vejlenserne.

I den seneste sæson var Wahid Faghir udlejet til 2. Bundesliga-klubben Elversberg, hvor han nåede at få 18 kampe og scorede tre mål. Det var dog også et år, som havde to længere skadespauser.

Ivan Prelec fortæller desuden, at spillere Provstgaard, Juwara, Onugkha, Hetemi og Gammelgaard vil være med fra mandag, og at de kan være i spil til den kommende testkamp mod Brøndby, hvor de vil lave to forskellige hold med 45 minutter til hver.

Faghir forlod Vejle tilbage i 2021 for omkring 25 millioner kroner, da han rykkede til Stuttgart. Det er dog ikke blevet til det store gennembrud for sydtyskerne endnu, og han har foruden førnævnte lejeophold også været udlejet til FC Nordsjælland.