Video : Tipsbladet
Superliga

To mulige debutanter i Brøndbys trup

Både Justin Che og Adam Claridge kan få debut for Brøndby IF senere i dag, mandag, når Vestegnsklubben tørner sammen med FC Nordsjælland.

I aften gæster Brøndby IF FC Nordsjælland på Farum Park, og her er der to mulige debutanter i kamptruppen. 

Det gælder Justin Che, der er kampklar efter godt seks måneders skadespause, og også det unge midtbanetalent Adam Claridge. 

Che blev købt sidste sommer, hvorefter han blev udlejet til hollandsk fodbold, hvor han i foråret pådrog sig en alvorlig knæskade. Men nu er han altså klar til at trække i Brøndby-trøjen over et år efter, at han blev hentet til Vestegnen.

Her er hele Brøndbys trup til aftenens kamp mod FC Nordsjælland, der fløjtes i gang klokken 19.00.

1. Patrick Pentz (GK)
16. Thomas Mikkelsen (GK)
2. Sebastian Sebulonsen
4. Jacob Rasmussen
6. Stijn Spierings
7. Nicolai Vallys
10. Daniel Wass
11. Filip Bundgaard
17. Mileta Rajovic
22. Josip Radosevic
24. Marko Divkovic
28. Yuito Suzuki
30. Jordi Vanlerberghe
31. Sean Klaiber
32. Frederik Alves
35. Noah Nartey
36. Mathias Kvistgaarden
37. Clement Bischoff
39. Adam Claridge
46. Justin Che