Video : Tipsbladet
Superliga

'Han kan blive et es i guldkampen'

Kenneth Emil Petersen peger på én ting, der kan få en afgørende rolle i mesterskabskampen.

Andreas Cornelius løber med alle overskrifterne.

For blot tredje gang siden FCK-comebacket i 2022 kom Andreas Cornelius på tavlen i Superligaen, da han blev matchvinder mod Vejle.

Cornelius har kæmpet sig tilbage fra et utal af skader, men nu kunne meget tyde på, at han nærmer sig sit gamle jeg.

Sker det, så kan det spille en vigtig rolle i mesterskabskampen, mener Viaplay-ekspert Kenneth Emil Petersen.

- Der har været meget mystik omkring Andreas Cornelius. Hvordan var hans tilstand? Hvor tæt var han på at kunne spille? Personligt havde jeg selv en følelse af, om vi overhovedet fik ham at se igen? Hvor slemt stod det egentlig til med den skade? For han har været så meget igennem.

- Nu var jeg også i Køge forleden, og det kan godt være, det er en billig baggrund, men der var han også involveret i et mål, og viste sin god fysik, og i dag scorede han.

- Der er tegninger til, at det går den rigtige vej for Andreas Cornelius, og kan FC København få ham tilbage, og jeg tror, det er den mest brugte sætning, jeg har, så er det her et es, de har i den her guldkamp, siger Kenneth Emil Petersen til Viaplay.

FC Københavns sejr over Vejle betyder nu, at FC København ligger på andenpladsen i Superligaen – fire point efter FC Midtjylland.