VEJLE (Tipsbladet): FC København og Vejle Boldklub tørner søndag aften sammen i Superligaen, og det er et opgør, der har lokket en del udenlandske scouts til Nørreskoven for at holde øje med, om der gemmer sig et muligt fremtidigt indkøb.
Tipsbladet er på plads på Vejle Stadion og kan konstatere, at minimun seks udenlandske klubber har en repræsentant til stede til Superliga-opgøret melle Vejle Boldklub og FC København.
Det drejer sig om Bodø/Glimt, Como, Hamburger SV, Union Berlin, Stade Brest og Stade Rennes. De to førstnævne har ikke bare en enkelt scout, men to på plads i det jyske.
Det er naturligvis umuligt at spå om, hvorvidt klubberne er der med det formål at holde sig opdateret på et mere generelt plan, eller om en eller flere af dem er taget til Vejle med et meget speficikt navn på blokken.
Det er i hvert fald værd at bemærke, at Como stiller med to mand i Nørreskoven. Den italienske klub afgav et bud på Kevin Diks i sommerens transfervindue, og det kan meget vel tænkes, at de stadig lurer på den hollandske FCK-profil.
Der er kickff mellem Vejle og FC København klokken 18.00.