Video : Tipsbladet
Superliga

AGF skal kæmpe hårdt for at holde på ham

Med to Superliga-runder tilbage og nogle få kampe i pokalen og Europa gearer Superliga-klubberne sig til januarmarkedet. Her er AGF's mest oplagte salgsemne og to solide boblere til januar-transfers.

Der er halvanden måneds tid til, at transfervinduet åbner igen, og i de 12 Superliga-klubber er man nået langt i vurderingerne af, hvad der skal ske i vintermåneden.

Reserver skal ud, nogle steder skal talenter udlejes for at få spilletid, og så er der også muligheden for, at profiler skal sælges.

Mange steder kommer de store salg først til sommer, men står en stor klub i udlandet med mange millioner i januar, kan det være svært at sige nej.

Vi har set på de største salgsemner i hver af de 12 Superliga-klubber og går her tæt på AGF, der kan se frem til et stort 2025, hvis man spiller godt her i den sidste måned af 2024, men samtidig har især én mand, der trænger sig på til et salg.

AGF
Gift Links

Venstre back/kantspiller
Sydafrika
26 år

ANALYSE
Til nytår har han halvandet år tilbage på kontrakten i AGF, og det er ikke lang tid for en attraktiv spiller, der er en af ligaens største profiler i 2024.

Det virker mere sandsynligt, at parterne finder frem til en transfer til sommer eller måske en kontraktforlængelse med en stor pose penge til en spiller, der er blevet så vigtig for de større offensive ambitioner på førsteholdet.

Men skal en spiller videre i januar, giver det god mening, at det er Links eller Mikael Anderson, der ligeledes har kontraktudløb 30. juni 2026.

AGF skal selvfølgelig gå efter at vinde titler og slutte højt i tabellen, men man slipper ikke for salg, og i transfersammenhæng er de enorme rekordsalg i sommeren 2023 snart længe siden.

Det kunne pege i retning af, at Links forlader AGF i 2025, og så tikket uret også. Som 26-årig er Links på vej ud af kategorien for midaldrende spillere og bliver en veteran i transfermarkedets øjne, så timingen bliver kun bedre, hvis AGF får et stort 2025 og kommer i et Europa-ligaspil.

BOBLERE
Mikael Anderson og Felix Beijmo er to gode bud på andre AGF-transfers, hvis de og AGF ikke forlænger kontrakterne ud over det nuværende udløb 30. juni 2026.

Beijmo har været i udlandet før og gør det flot i AGF, hvad end Uwe Rösler bedre ham spille højre wingback og kant eller i det tre mand store midterforsvar, hvor der er masser af god bold i svenskeren.

Mikael Anderson har udenlandske klubber haft kig på i flere transfervinduer i 2023 og i år, og det skal snart være, hvis Anderson skal prøve mere i udlandet end det tidlige udlån til Excelsior, før han blev fast mand i FC Midtjylland.

Foto: Alamy